- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Fierde del (1908) /
717

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HADSKI. HERRED.

717

maalt punkt paa samme ligger 740 m. o. h.; ellers skraaner bræen
fra ca. 900 m. nedover til 500 m.; den er 1.1 km.2 stor.

Fra Higravsfjord gaar Ostpollen i sydøstlig retning, og
ovenfor denne ligger Østpolldalen. I hoiderne østlig for Østpolldalen
ligger Blaafjeld, 998 m., med smaa bræer omkring. Sydlig i
Sløver/jorden ved Sløvern gaar Gaardsdalen op i fjeldet,
om-krandset af en fjeldryg, paa hvilken Stien naar 534 m. o. h.,
sydlig for Gaardsdalen. Nu følger en lang række af smaadale:
med munding ud imod Sløverfjorden Hestdalen, og med munding
mod nord ud imod Hadselfjorden: Middagsdalen, Djupdalen,
Rinnar-elvdalen og Mær aftesdalen med evige snefonner, Langdalen og
Dur-maalsdalen; de 3 sidste munder ud imod Falkefjorden.

Østlig følger atter Stordalen, med udløb i Myrlandsfjord,
Vas-dalen, Stabdalen og Kvitholmdalen.

Langs kysten, foran mundingen af flere af disse dale, er
ofte et lavt, myrlændt forland, saaledes ved Holdøen og sydlig
for denne, videre ved Myrland.

Samtlige dale bekrandses af skarpe, forrevne egge.

Af tinderne her kan mærkes Olsanestind, trigonometrisk punkt,
1000 m., imellem Vasdalen og Raftsundet. Langs Raftsundet fra
Olsanestind og sydover gaar, i et par kilometers afstand fra
kysten, en lang eg, der i Svartsundtinderne naar en hoide af
1 054 m. o. h., og disse fortsætter mod syd til henimod
Svart-sund imellem Grundfjord og Raftsundet. Af botner paa denne
egs østside kan mærkes den, hvori Faldvatn, 349 m. o. h.,
ligger.

Vestlig for Svartsundtinderne gaar Grundfjorden og Grund
fjorddalen ind i nordlig retning; dalen bøier i øst og afsluttes
som en sækkedal.

Vestlig for Grundfjorddalen, omkring Blaa fjeld, er der
snebræer og fonner.

Sydlig for Grundfjorden gaar den før omtalte, bekjendte
Troldfjord, 2.5 km. lang, ind i vestlig retning; indløbet er paa
det smaleste ikke mere end 100 m. bredt; længere inde udvider
fjorden sig til en største bredde af 350 m.

Fjorden er bekjendt for sin eiendommelige konfiguration.
I sydlig retning fra fjordens indre del ligger 167 m. o. h.
Troldfjordvatn, 3 km. langt og omtrent 300 m. bredt, omkrandset
af tinder, der er vildest i syd og vest; her naar, paa sydsiden
af vandet, Troldtinderne, op over 1000 m., der er maalte høider
paa 1 045, 994, 990 m.

Fra Digermulen (i Vaagan herred) kan man se ansigtet af
«Troldet» borte i Troldtinderne. Ansigtet ser imidlertid herfra
ud som et vakkert kvindeansigt.

Sydvestlig for Troldfjordvatns vestende ligger Gjeitgaljartind,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:50:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-4/0729.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free