Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HADSKI. HERRED.
725
Mest skog har gaarden Kongsvold i Raftsundet, som er den
eneste gaard paa Hinnøen, hvorfra der sælges ved. Adskillig
skog er der og under gaarden Kvitnes, fra gaarden indover mod
Fiskefjord.
Paa den del af Hadsel herred, som ligger paa Langøen, har
de fleste gaarde lidt skog, og gaarden Haukenes tillige til salg.
I den del, som hører til Eidsfjord anneks, sælges ikke saa lidet
ved i Valfjord og fra Holmstad og Frøskeland.
Paa Hadseløen er der forholdsvis meget skog paa flere
gaarde, som Hadsel præstegaard, Bervik, Flatset, Breivik, Vatndal,
Gustad, Husby og Melbu. Derhos er der noget skog ogsaa til de
andre gaarde, men ikke til salg.
Skogen er birk; derhos vokser der rogn, asp og ener. Furu
forekommer paa Hinnøen, men ikke paa øerne. En enkelt
vildtvoksende furu er der dog under gaarden Husby paa
Hadseløen.
I den del af herredet, som ligger paa Østvaagø, har ogsaa
nogle gaarde efter forholdene bra skog, saa at de er hjulpne med
ved til husbehov.
I det hele er der skog paa Hadseløen fra Stokmarknes langs
veien til Melbu, maaske ialt 5 km.2, videre noget paa øens
nord-vestside fra Stokmarknes til henimod Breivik.
Paa Østvaagø er skog over Higravseidet og i Sløver f jorden,
fremdeles paa Langøen omkring Raavold, og paa veien derfra til
Eidsfjorden, samt i dalene omkring Raavold gaard, i
bunden af Eidsfjorden, i Valfjord og Sildpollen, langs sydsiden af
Eidsfjord til Grønning, i Bjørndals f jorden, i Fiskefjorden, omkring
Kvitnes og Hennes; men alle disse skogklatter tilsammen er
anslaaet til 8.50 km.2, et tal, der turde vise sig for lidet, om al
birkeskog maaltes.
Skogen er i Eidsfjorden nogenlunde frodig i Stordalen op
mod Kraakhaugtind—Rygdalstind, paa østsiden af Helfjordens
indre del (Lysskogan) samt paa østsiden af Olderfjordens indre del.
Ellers er skogen tynd, forekommer mest i forsænkninger.
Herredet maa kjøbe sit bygningstømmer, træfang og bark,
næver og tjære og delvis sin brændeved.
Til brændsel bruges stenkul og torv.
Middelprisen i 1905 pr. favn birkeved var 14 kr.
Middelprisen i 1905 pr. tylvt bygningstømmer var 24—28 kr.,
dimensionerne var 6—10 m. langt og 12—14 cm. top.
Der er endel snaumark skikket til skogkultur.
Myrer. Hadsel er i det hele meget rigt paa myrer, der
giver god brændtorv, og som tillige er dyrkbare over meget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
