Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HADSKI. HERRED.
733
Efter den officielle statistiks inddeling af de selvstændig
beboede brug havde i Hadsel herred i 1900 92 brug en
matrikulskyld indtil 0.20 mark, 139 brug fra 0.21 til 0.50 mark, 215 brug fra
0.51 til 1.00 mark, 194 brug fra 1.01 til 3.00 mark, 14 brug fra
3.01 til 5.00 mark, 2 brug fra 5.01 til 10.00 mark og 4 brug fra
10.00 til 20.00 mark. Tilsammen 660 brug.
Hadsel præstegaard har efter at være reduceret i henhold til
lov af 19de juni 1882 en skyld af 12.71 mark (tidligere 15.89
mark) og følgende arealer: Hovedbruget 13.82 ha. dyrket mark,
11.40 ha. udyrket mark, 0.40 ha. tun, have etc. og 22.96 ha.
havn og skog (kartlagt). Tilsammen 48.58 ha. 6 husmandspladse
18.59 ha. Ialt tilsammen 67.17 ha. Desnden tilligger der gaarden
en større udmark, der ikke er kartlagt. Udmarken er for en
del bevokset med birkeskog, der kan afgive en væsentlig del af,
hvad sognepræsten tiltrænger af brænde.
Hovedbruget er efter reduktionen paaregnet at kunne føde
en besætning af 2 heste, 12 å 14 storfæ og nogle faar.
Hadsel præstegaard, gaards-nr. 62, brugs-nr. 1, havde i 1900
7 husmandspladse med jord og 1 anden plads. Efter 8
personlister var udsæden i 1900: 2 hl. byg og 32 hl. poteter. 5 ar
have, deraf 4 ar brugt til kjokkenhavevækster. Husdyrhold: 2
heste, 23 kjør, 1 okse, 3 ungfæ, 2 kalve, 15 faar, 1 svin og 25
høns. Der var 2 arbeidskjærrer.
Kvitnes er et meget almindeligt navn, som altid maa sigte
til en hvidagtig bergart. Gaards-nr. 1, af skyld 11.22 mark, har
28 husmandspladse med jord og 1 anden plads og 1
strand-sidder. Efter 31 personlister var udsæden i 1900: 62.5 hl.
poteter. 2 ar have, deraf 0.5 ar brugt til kjokkenhavevækster.
Husdyrhold: 1 hest, 59 kjør, 1 okse, 3 ungfæ, 1 kalv, 75 faar,
2 gjeter og 121 høns. Der var 2 arbeidskjærrer.
Melbu har gammel form Meöalbü, som betyder
mellem-gaarden. Gaards-nr. 52, brugs-nr. 1 og 2, af skyld 12.38 mark,
har 10 husmandspladse med jord og 1 anden plads samt et
bortforpagtet stykke. Efter 16 personlister var udsæden i 1900:
1 hl. byg, 6 hl. havre til grønfoder, 12 kg. græsfrø og 44.10 hl.
poteter. 60 ar have, deraf 0.20 ar brugt til kjokkenhavevækster.
Husdyrhold: 4 heste, 34 kjør, 2 okser, 8 ungfæ, 5 kalve, 37
faar, 1 svin, 77 høns og 9 gjæs. Der var 4 arbeidskjærrer og 2
slaamaskiner.
Paa Melbu boede vistnok den i kong Haakon Haakonssøns
saga, kap. 203, omtalte Arnbjçrn i Meöalbüe, der var kongens
skutilsvend og i aaret 1239 blev dræbt paa Arnøerne af
var-belgerne paa deres tog i Haalogaland. Gaarden tilhørte fra 1709
og endnu 1720 en Ole Danielsen Hveding, fra hvem den kom med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
