- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Fierde del (1908) /
736

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

<736

NORDLANDS "AMT.

og Lille Molla og en enkelt (Tenfjord) paa Hinnøsiden af
Raftsundet. De to gaarde, som særlig siges at ligge paa Foxstrpnd,
er Holdøen paa nordsiden af Østvaagøen og den forsvundne Grpf.
Det er ikke rimeligt, at Foxstrpnd skulde have været ønavn; i
det høieste kunde man antage, at Østvaagøens ukjendte gamle
navn indeholdes i 1ste led. Foxstrpnd er maaske egentlig navn
paa nordstranden af Østvaagø langs Hadselfjorden eller snarere
paa den østlige del af denne, men det er siden gaaet over til et
slags administrativt navn paa et større landskab. Foxstrpnd
indeholder vel i 1ste led samme stamme som elvenavnet Foksa
eller Foksaaen paa Dovrefjeld, hvorefter Fokstuen har sit navn.
Samme stamme indgaar vel, ligeledes gjennem elvenavne, i nogle
flere navne som Fokset i Børseskogn, Fyksen i Østre Gausdal og
det forsvundne Fygsurud i Sørum. Mulig skal disse navne
udledes af et tabt ord fox, ræv, svarende til det tyske Fuchs og
det engelske fox. Det er vel for dristigt at sammenstille
fox-i navnet her med de dyrenavne, som ligger i navnene Löföt
(gaupefoden) og Vargföt (ulvefoden) og gjette, at Østvaagøen kan
have havt et paa lignende maade dannet navn.

Ylfi er egentlig ønavn, som har tilhørt den store ø Ulvøen,
som nu kaldes Hadseløen. Navnet er afledet af dyrenavnet ulfr
og falder i betydning sammen med det hyppige ønavn Ulvøen.
Som sysselnavn har det havt et videre omfang og ogsaa omfattet
hele Langøen og den vestlige del af Hinnøen.

Hennes, gammelt navn Hinnar nes, ligger paa et i
Hadselfjorden fremspringende nes af Hinnøen; 1ste led maa være
genitiv af øens navn, og dette har vel været Hinn. Nu udtales
øens navn Hinna, men almindeligvis siges Hinnøia. S. Bugge
tror, at navnet kanske kan forklares af gotisk hinßan, fange,
saa at øen er benævnt som den, hvor der gjøres fangst.

Helgenes kan komme af mandsnavnet Helgi, men ogsaa af
heilagr, hellig.

Ingelsfjord, gammelt navn sandsynlig Ingulfsfjprör, af
mands-navnet Ingulfr, men kunde efter formen ogsaa være IngjaldsfjprÖr,
af mandsnavnet Ingjaldr. Det er ogsaa navn paa en paa
Hinn-øens vestside indgaaende fjord, ved hvilken gaarden ligger.

Neset ligger paa et midt i fjorden fremstikkende nes.

Storaa ligger ved en større aas udløb i Ingelsfjorden.

Gunnarskjaaen, af skjaa, skur, og mandsnavnet Gunnar.

Kongselven ligger ved udløbet af en elv, ved hvilken der
længere oppe efter kartet ligger et sted ved navn Kongsmarken.

Raften ligger ved en vik af Raftsundet-, efter kartet heder
ogsaa denne Raften. Navnet maa hænge sammen med raptr,
stok. Der er selvfølgelig forbindelse mellem gaardens og sundets
navne. Fritzner antager, at Raftsundet har faaet navn af, at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:50:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-4/0748.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free