Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
<808
NORDLANDS "AMT.
modent og frøs sjelden, paa Langøen saa godt som ikke.
Korndyrkningen aftog, da kornet blev billigt. Det har hændt, at man
paa Sortland har faaet byg, som er ligesaa vægtig som dansk byg.
Der saaes havre til grønfoder.
Poteter avles tilstrækkelig til herredets behov, og ofte saa
meget, at poteter benyttes ogsaa til kreaturfoder. De giver i
regelen 5 fold, men ogsaa 8—10 fold, og 18—20 fold hæuder,
naar de stelles godt. Det er mest rødpoteter og svenskepoteter,
som benyttes, ogsaa rosenpoteter.
Turnips kan dyrkes paa en og anden liden flæk. Frosten
er ofte ødelæggende.
Noget nyland er i senere tid opbrudt.
Der er anskaffet forbedrede redskaber og maskiner, og
af-grøftning af vandsyg engmark er blevet almindeligere.
Havedyrkningen er ringe.
Vilde bringebær og ribs vokser paa Hinnøen; ogsaa jordbær
bliver modne. Der er en mængde blaabær og tyttebær.
Herredsstyrelsen har i 1893 angivet værdien af 1 maal
jord til 40—70 kr. og omkostningerne ved rydningen
af samme til 20—60 kr.
I 1907 angiver herredsstyrelsen værdien af 1 maal jord
til 40 — 70 kr., og at opdyrke 1 maal myr antages at
koste ca. 50 kr., men 1 maal skogbevokset og stenet
jord fra 4 0 — 80 kr.
Der angives at være 3 500 maal uopdyrket, men dyrkbar
jord. Det meste har ligget ubenyttet, men endel er benyttet til
havnegang og til skog og torvmark. Der er ca. 3 500 maal myr.
Der er overmaade store strækninger dyrkbart jordsmon i
Sortland herred, fornemmelig paa myrjord, og mange myrer
ligger saaledes til, at de kan helt befries for vand ved drænering,
et arbeide, ved hvilket samtidig brændtorv kan vindes.
Havnegangene er i det hele gjennemgaaende gode, og i
enkelte fjorde som i Sigerfjord, Hognfjord og Sørfjord tildels
udmærkede. Der er gode fjeldslaatter og tildels kan der
ogsaa slaaes græs paa myrerne. Ogsaa paa den del af Sortland
herred, som ligger paa Langøen, er havnegangene i det hele gode
og tilstrækkelige. Græsvæksten er i det hele frodig.
Der er et par sætre i dalene paa Hinnøen, saaledes i
Blokdalen og i Djupfjorden. Gaarden Sortland har tidligere havt
sæter i Blaahammerdalen.
Husdyrhold samt f j æ r k r æ i Sortland herred :
1900. 1890.
Heste.......186 193
Storfæ....... 1 122 1444
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
