Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
<810
NORDLANDS "AMT.
Blokdalen. Ogsaa paa Langøen har gaardene nogenlunde jevnt
vedskog.
Skogen bestaar af birk, og det har hændt, at der i
Kjer-ringnesdalen er hugget birketræer, som giver 3 favne ved, men
dette er naturligvis ren undtagelse. Men skogene er ikke blot
kratskoge.
Forøvrigt vokser der rogn, hæg og asp, i Blokdalen ogsaa
lidt dvergfuru. Paa Hinnoen kan der slænge en og anden furu,
men paa Langøen vides furu ikke at forekomme.
Der er skog i Risedalen, fra Bø langs fjeldsiden til
Sortland og herfra til Eidsfjordeid, paa Vikeidet, i Hognfjorden,
Sørfjorden, fra Kringelen til Sigerfjord med Osvold- og
Kjerringnes-dalen, paa Langvaseid, i Djupfjorden og Blokken, dog tilsammen
ikke mere end 19.10 km.2
Alt bygningstømmer og bordmateriale kjøbes.
Enkelte gaarde sælger lidt brændeved, og herredet kjøber
ikke ved udenbygdsfra. Til brændsel bruges lidt stenkul, men
der brændes væsentligst torv.
Middelprisen i 1905 pr. favn birkeved var 10 kr.
Myrer. Sortland herred har store myrer, og saa godt som
alle gaarde har tilstrækkelig torv til brændsel, og som regel god
torv. Dette er tilfælde baade med den del af herredet, som
ligger paa Langøen, og den del, som ligger paa Hinnøen, hvor
der er torv i alle de dale, som gaar ned til fjordene, og ligesaa
paa mange steder langs kysten. Paa Langøen er der i Sortland
myr hele veien mellem fjeldet og det dyrkede land langs
Sort-landsundet.
Mægtigheden af myrerne kan naa op til 2 m., men 1 og
1.5 m. er den almindelige mægtighed.
Der findes rødder i myrerne, saavidt vides kun birkerodder.
Multe myre r findes paa forskjellige steder paa Hinnøen;
saaledes under gaarden Boksø, den nordligste gaard i Sortland
paa Hinnøen; videre er der multemyrer i Osvolddalen og under
Kjerringnes. Det hele udbytte af multemyrerne staar langt
tilbage for udbyttet i Dverberg og kan maaske anslaaes til 10
tønder aarlig i gode aar.
Multerne begynder at modnes i slutningen af juli. Hvis
der er storm og regn i den tid, de blomstrer, bliver
udbyttet lidet.
Jagt. Rypejagten er af vigtighed, og det er fornemmelig
paa den del af herredet, som ligger paa Langøen, at de bedste
rypetrakter findes. Ogsaa paa den del af herredet, som ligger
paa Hinnøen, kan fjeldrypen forekomme i masser om vinteren,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
