Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DVERBERG HERRED.
831
Udsæd og det til have anvendte areal i 1900:
Havre......... 1 hl.
Blandkorn........ 5 »
Ialt kornsæd 6 hl.
Poteter......... 1 568 »
Havre til grønfoder..... 36 »
Til andre rodfrugter end poteter anvendtes 3 ar. Areal af
have var 21 ar, hvoraf 8 ar anvendtes til kjøkkenhavevækster.
Der var ingen frugttræer i herredet, 6 slaa- og meiemaskiner og
246 tohjulede arbeidsvogne.
Klimaet lægger hindringer iveien for agerbruget, og det er
kun lidt byg eller blandkorn, som saaes.
Der avles poteter nok til herredets behov, og der sælges
poteter til Andenes fiskevær og til Øksnes. Poteterne bliver altid
modne.
Der anvendes husdyrgjødsel paa engene, og ogsaa gjødsling
med tang og fiskeaffald er nu almindelig.
Endel nyland er opbrudt i senere aar.
Det er store strækninger af lavtliggende land, bestaaende af
myrer, som forekommer paa Andøen, og hvis alt dette land kunde
henregnes til dyrkbart land, saa vilde arealet af dette blive
overmaade stort.
Da der i sin tid af departementet rettedes forespørgsel til
Dverberg herredsstyrelse, om der fandtes meget dyrkbar jord i
herredet, svarede denne, at arealet af den dyrkbare, men udyrkede
jord i herredet ansloges til 250 km.2, og at værdien a f 1
maal (10 ar) d y r k e t j o r d v a r 250 kr., og at
omkostningerne ved dyrkningen af 1 maal var 5 0 kr.
Dette tal, 250 km.2 eller 250 000 maal, gjælder hele Dverberg
herred, hvis kvadratindhold er omtrent 616 km.2, og efter dette
skulde 40 pct. af hele herredets overflade være dyrkbart. I og
for sig er dette tal, 250 km.2, vistnok for stort for Dverberg
herred som udtryk for myrernes udstrækning, og dyrkbare med
fordel er neppe nu fortiden saa store arealer i herredet.
Andøen har i det hele gode beiter, især for sauer, og
beiterne er tildels vidtstrakte. Fjeldgaardene omkring Aanesvatn
har tildels udmærkede beiter. Paa myrerne er beiterne vidtstrakte,
men tarvelige.
I den sydligste del har Andøen gode beiter, og der er tæt
birkekrat paa fjeldene. Længer nord bliver der ensformigt med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
