Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DVERBERG HERRED.
833
Der kjøbes bygningstommer. Herredet hverken kjøber eller
sælger brændeved.
Middelprisen i 1905 pr. favn birkeved var 12 kr. Der er
meget snaumark skikket til skogkultur.
Myrer. Selve Andøen udgjør 515 km.2, og det tør vistnok
antages, at 3/io af øens overflade er myrer, hvorefter disse paa
selve Andøen skulde have et areal af 150 km.2, hvad der
vistnok kommer sandheden saa nogenlunde nær, som det med de
nuværende karter lader sig bedømme.
Mægtigheden af myrerne er fra 1 til 3 Vs m. og mere og er
dels mosemyr og dels muldmyr. Der er i regelen god torv, og
der er tilstrækkelig adgang til torvvirke til industrielle øiemed.
I myrerne paa Andøen ligger rødder af birk.
Paa den del af herredet, som ligger paa Hinnøen, er der
ogsaa store myrer med passeligt fald ned mod fjorden.
Myrerne paa Andøen er dels bevokset med mos, dels med
halvgræs. Paa græstorven er der enkelte steder nogle tarvelige
udslaatter. Torv til brændsel tages i nærheden af husene, som
alle staar lige ved havkanten.
Torv betales paa Andøen med 2 kr. læsset.
Der er paa Andøen gode brænd torvmyr er paa 2—3 m.s
dybde. Torven har en lav askegelialt og en høi brænde værdi,
men er uensartet. Der er store torvstromyrer med frisk mos til
2 m.s dybde og med en høi vandopsugningsevne. Desuden er
der store arealer ganske grunde muldmyrer, der egner sig for
opdyrkning, og som flere steder hviler paa et lag hvid
skjæl-mergel.
En ulempe for torvdriften paa Andøen er, at havnene er faa
og daarlige, især ved Dverberg, hvor de bedste myrer
forefindes.
Multemyrerne paa Andøen er en stor herlighed* Der
er de største multemyrer i Nordland. Den aarlige produktion
kan anslaaes til i gjennemsnit 200 tdr. aarlig; men udbyttet er
variabelt, sandsynligvis fra 100 til 300 tdr. Skovold, Stave,
Nord-mjele, Bleik og i det hele vestsiden, fra Nordmjele og nordover
til Stave, har gode multemyrer. Paa Andenes og Fiskenes er der
lidet, lidt paa Skarstein, bra paa Breivik, Saura, Dverberg, Myre
og Sellevold, mindre paa Aase; Risøhavn har taalelig gode
multemyrer. Paa den sydlige del er der i det hele mindre
multemyrer, dog endel; paa de sydligste gaarde er der ikke
nævneværdigt.
Paa den del af herredet, som ligger paa Hinnøen, er der gode
multemyrer i Lovik, videre paa Buksnes, i Buksnes/jord, paa
Fornes, Meby og i Forfjord.
53 — Nordlands amt IV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
