Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
] S
TROMSØ AMT.
fjeld, mod nord don underlig formede Polrartind. Nedstigningen er
temmelig bråt. Vandringen ned gjennem Signaldalen er en af de
vakreste i amtet. Østlig er det førnævnte Mandfjeld, der fra denne side
overst oppe viser besynderlige figurer i klippen, hvoraf flere livagtig
ser ud som mennesker. Endnu besynderligere dannelser i klipperne
skal der være i Kitdalen, et kortere dalføre paa den anden side af
Mandfjeld. Vestlig ligger Polvartind og Of tert ind. Dalen er
overordentlig imposant og minder 0111 Romsdalen ved Romsdalshorii
og Inderdalen med Dalataarnet; især minder Ottertind 0111 dette
sidste fjeld. Ottertind siges at være ubestigelig.
Fra Seljelven i Balsfjorden kan man gaa op og ostover, til
man naar Lakselven i dens østre løb, og kan saa folge Lakselvens
dalføre ned til Sørfjorden inderst i Ulfsfjord. Østlig sees den
spidse, maaske ubestigelige Pigtind, Dnrmaalstind og Lant/fjrhlfintl
(Gukkesgaissa) med sne og isbræer, og endelig Lakselvtindmu. en
række tinder, der antages at være eller ser ud til at være
ubestigelige.
Veien over Laksvatn og Holmebugt er kort og let. Fra
Laksvatnbugt paa østsiden af Balsfjorden er det en ’/-’ times vei
til Laksvatn, som er fiskerigt. Man kan ro over vandet eller gaa
langs med det. Fra vandet er det kort til Sørvasbotn, den
inderste del af Sørfjorden. Eidet mellem Balsfjorden og Sørfjorden
er kun ca. 1 i mil langt. I Sørvasbotn er strømmen ofte for
strid, til at man kan ro.
Amtmand Blom, der har den ældre opfatning af
naturskjøn-hed, skriver:
Den østre kyst af den store Vaagxfjord er ogsaa rig paa
smukke situationer, og naar man omseiler Rolleno, finder man,
især paa og omkring Ibbestad præstegaard, en fri og frodig egn,
men endnu smukkere finder man det saakaldte Giesund, fra
Vaagfjorden til Gibostad, hvor øiet neppe skal fæste sig paa
nogen plet, uden at opdage naturskjønhed. Dyrøen og den
ligefor liggende Tranø danner indgangen til det fire mile lange
Giesund, der overalt fra naturens side ikke giver det mindste
efter for det smukke Tromøsund ved Arendal.
Fra Gibostad til Bentsjorden, en betydelig gaard ved Strøm
sund, er kysten vel mindre venlig og fjorden mere aaben og
haard, ja af og til ser man havsøiet, nemlig imellem Senjenø og
Hvaløen, men det har endnu intet af Saltens og Helgelands kyst
natur; thi alt er skog og græsbevokset og fjeldene lavere, skjønt
Beut.sjor dsl inden nærmer sig en høide af 3000 fod.
Fra Bentsjorden passerer man Balsfjorden til kjøbstaden
Tromsø, og har da Hvaløen eller som den her kaldes, Qualøen
paa den vestre kant, og skjønt fjeldene nu mere og mere homer
sig, er kysterne livlige og tildels smukke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
