- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIX. Tromsø Amt. Første del (1899) /
36

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

52 TROMSØ AMT

Hier næst skal skrifa nockud af Eyum fyrer Noreigi: {»essar
eru Eyar fyrer Halogalande. Næst er bygd af Christnum monnum
Ey su er Salar Ey heitir, onnur Pydings Ej-, J)å er fiordur er
Malangur heitir, hann skilur Finmørk vid Bumenn, fyrer sunnau
Malangur stendur kirkia er heiter i Leingiuvyk, er menn
hvggia nordustu kirkia i heiminum, [>ä er Ey Senniab heiter,
|)å Trukney, Du rex Ey, Andyria, Roølld, Brimilsey, Biarkey, Sönesta
Qvidiney, Hin er mest, j)ä er i Kvidufyrde, ]>ä Prandarnes.

i Om øer red Norge.

Hernæst skal skrives noget om øer udenfor Norge. Dette
er øerne udenfor Haalogaland. Først er beboet af kristne mænd
en o, som heder Salarejr (Kvalø); en anden ø er I’ydings ey
(Tuso) vest for Kvalø, derpaa kommer en fjord, som heder
Malangur (Malangen), den skiller Finmarken fra bumænd; söndenfor
Malangen staar en kirke som kaldes Lengjuvik (Lenvik kirke ,
hvilken man antager for den nordligste kirke paa jorden.

Dernæst er en ø, som heder Senja (Senjen); dernæst
Trukney (skrivfeil for Traney, Tranø), Durex Ey (skrivfeil for Dyrey,
Dyrø), Andyrja (Andørja), Roolld (Rolla), Brimilsey (ubekjendt),
Bjarkey (Bjarkø), Sönesta (Grytø), Qvidiney (Kviitjuey, Kvæø),
Hinn (Hinnø) er størst; dernæst er Kviöjufjorttr (Kvæfjord),
dernæst IJrändarnes (Trondenes)]. —

Fastlandet er helt fra Kvænangen og sydover til Hinno
beskyttet af en række større og mindre øer; disses karakter er
kun lidet forskjellig fra det paa fjorde, vasdrag, sjøer og eid rige
fastland.

Øerne har som fastlandet mange fjeld, der paa flere større
oer naar op mod 1 000 m.; de er vildt sønderrevne som
fastlandet, og ogsaa øerne er gjennemsatte af flere dybe eid med
tildels rig græsvekst. Øernes fjeldgrupper har mange toppe med
bræer og steile sider, og ud mod havet er talrige smale fjorde og
ofte vildt land. Mod øst er dog skraaningerne paa de større øer,
navnlig Hinnoen, Senjenøen og Kvaløen, blidere og jevnere.
Heter adskillige gode græsgange samt birkeskog; de bebyggede steder
søges hovedsagelig ogsaa her langs kysterne.

Udenfor de større øer ligger en ydre skjærgaard, bestaaende
af mange mindre øer og holmer; strøget udenfor Senjenøens nordre
del er dog temmelig aabent mod havet.

Af disse øer, der tildels har sin betydning som fiskevær og
dun-vær, er de betydeligste Tusø, Sessø og Vengsø udenfor søndre Kvalø;
Andamø, Grøte, Hersø og Mattsvær mellem og udenfor Rihbeneso
og nordre Kvalø; Bttrø, Skorø og Spenna i Fugløsveet m. fl.
Enkelte af disse har fastboende befolkning.

I den indre seilled og i fjordene er forholdsvis faa øer. De
vigtigste er: Gapø og Kvæø i Kvæfjorden, den sidstnævnte er tem-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/19-1/0052.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free