- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIX. Tromsø Amt. Første del (1899) /
47

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

NATI’l’, 1.1(1 HKSKAFFENHKI).

47

er skilte ved Brokskaret. Bentsjordtinden naar op til 121 ti m.
Andsnestinderne falder i steile styrtninger af mod Malangen, de
naar 1006 m.

Syd for disse fjelde er lavere høider, der falder af mod
lavlandet i Malangen.

Leopold von Buch har skildret sceneriet omkring Bentsjordtind.

Forfærdelig steilt og stenet staar Storhorn med sine
fjeld-masser op over Bentsjord, som Aiguille de Midi over Ai yle og
Bex. Alt andet forsvinder mod denne vældige hoide, og endnu
seet langt bort fra staar denne top imposant overfor alle
omgivelser.

Det hele fjelddrag er indeklemt mellem Balsfjorden og
Ma-langenfjord og neppe en mil bredt. Og dog saa hoit og saa steilt!
Men saa er det overalt i dette underlige land.

Ikke fjeldene i det indre er de høieste, men netop de, som
ved sin fod paa begge sider blir fulgt af to fjorde.

Fjorden fortsætter i det faste land som en dal opover,
og straks aftager ogsaa fjeldkjæden i hoide og steilhed og
udvider sig, og nogle mile længere gaar dal og fjeld
sammen over til et kun lidet sønderskaaret, bølgeformet
fjordlandskab.

Dette er den ældre opfatning af landets form; som tidligere
omtalt af oberst Bang, viste opmaalingsarbeiderne, at de hoieste
toppe som regel ligger længere inde, om landet end sænker sig
igjen, før det naar den svenske grændse.

Landet mellem Balsfjordeidet og Beds/jorden i vest og syd og
Lyngenfjord i øst med ilens søndre fortsættelse Storfjord, er ved
Tromsøsundet og Grøtsund skilt fra øerne.

Den i nordøstlig retning gaaende Ulfsfjord med dens indre
forlængelse Sorfjord deler denne store halvø atter i to halvøer:

Ijyngshalvøen mellem Ulfsfjord og Lyngen, og Biri vi tlial roen
mellem Ulfsfjord med Sorfjord paa østsiden og Balsfjord paa
vestsiden.

Fra Sørfjordens bund forer et kort og lavt eid Laksvatneid
over til Balsfjord.

Breivikhalvøen er delt ved det 20 km. lange Breivikeid,
der med hoieste punkt circa 93 m. fører fra Balsfjordens
side-fjord Ramfjord over til den ytre del af Ulfsfjorden; begge dele
af halvøen er høie og bjergfulde. I den østlige eller sydlige
del, der er gjennemskaaret af korte dalfører med fjeldskar,
hæver sig langs Balsfjorden Svartnestind op til en hoide af 1220 m.;
østenfor Breivikeidet, mellem samme og Sørfjord, ligger de vilde
Bjørnskartinder. Her naar Hamperokken sylformet op til en hoide
af 1403 m. Den vestenfor Breivikeidet liggende del af halvøen
ender mod nord i den 941 ni. høie Ulfstind. Fra Ramfjordbotn

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/19-1/0063.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free