Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NAU lii.Hi HKSKAIl-ENHKI).
4tt
pen er ogsaa virkelig en dal, Rendalen, i hvilken en bræ
sænker sig fra fjeldet ned i dalen, og naar næsten havets bred.
Saa folger omtrent en mil derfra Lyngseidet, en landtunge, der
som en kanal gjennemskjærer de hoie fjelde; og nu hæver
disse fjelde sig ikke mere til den høide, hvori bræer dannes.
De er fastlandet for nær
Sikkert stiger de høieste toppe paa disse fjelde op til 4000
fod ; thi grændsen for den evige sne ligger ogsaa her over 3000
fod, og for at danne saa betydelige bræer, over hvilke dog endnu
de nøgne klipper rager liøit op, maa disse fjelde gaa flere
hundrede fod op over snegrændsen. Dette er de høieste fjelde mellem
den 69de og 72de breddegrad, thi saadanne masser finder man
ikke mere i denne høide, selv om man vilde gaa rundt den
halve jordkugle gjennem Sibirien til Beringsstrædet.
Den forsænkning, som gaar fra Salangsdalen gjennem det
faste land til Lyngenfjorden, er forhen nævnt.
Landet østenfor denne forsænkning har Karl Pettersen, som
berørt, benævnt Kjøldraget, hvis vestre begrændsning han angiver
saaledes:
Mod vest begrændses draget ved Gratangseidet, der fra
bunden af Harjangen i Ofoten forer over til bunden af Gratangen,
ved eidet, der fra bunden af Gratangen forer over til gaarden
Lund i Salangsdal, — ved Salangsdalen herfra ned over til Kobryggen,
ved Kobryggen, der som en bred men lav ryg ligger mellem Salangselv
og Bardoelv — ved Bardoelven fra Kobryggen og nordover til
sammenstødet med Maalselven, - ved Maalselven indtil nedre
Ro-stavatn, — ved lavlandet omkring Balsfjorden, ved Balsfjordeidet
og endelig ved Storfjorden og dens forlængelse Lyngenfjord.
Og saa adskiller han atter, som ligeledes før omtalt, fra
Kjøldraget fjeldmarkerne østenfor Kjøldraget fra Leinavatn og den
østlige del af Altevatn nordover langs rigsgrændsen, hvilke
marker gaar over i de svenske og finske lapmarker.
Mærkelig nok ligger vandskillet mellem den botniske bugt
og Vesterhavet her ikke indenfor Kjoldragets grændser, men
osten-for samme paa de indtil 600 meter lavere liggende fjeldmarker.
Vandafløbene herfra vestover til fjordbundene paa norsk side
g j ennemb ry der Kjøldraget.
Igjennem det høie land, som Pettersen har benævnt
Kjøldraget, er der følgende sh) r re dalforer i retning nordover:
Salangsdal afsluttes ved foden af Storkletten som en
botn-dal. Fra bunden af Salangsdalen gaar mellem Storkletten og
Rævrefjeld – grændserøs no. 268 et 533 m. hoit fjeldskar,
*) Som omtalt ligger amtets allerhøjeste dele netop her sydlig for
Lyngseidet, hvor Jækkevarre naar 1916 m.
4 — Tromsø amt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
