Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10-1
TROMSO AMT.
op til noget over 1255 meter. Hvor Kaafjorden gaar ind, reiser
sig steilt op fra fjorddalen med nøgne fjeldvægge den 13B1
meter høie Isavarre.
Fjéldstrækningen mellem Kaafjorddaleu og Bd sendalen er i den
nordvestlige del særlig omkring Kaafjorden et vildt alpeland,
Normandviktind naar 1327 meter, længere mod sydost blir formerne
mildere i Gakkovarre (1120 m.), NjaSkovarre (1306 meter) og
Birttavarre, og fjeldet gaar senere over i de østlige fjeldmarker,
paa hvilke gabbrofjeldet Baisduoddarhaldde naar 1294 meter.
Fjeldstrækningen mellem Beisendalen og Kvcenangfjorden er
vidtstrakt ; den er delt ved Storskogelvens dalføre og Navetdalen.
Strækningen vest for disse dalfører deles ved Bøielvens dal,
hvilken omgives af steile, snedækte, tilsyneladende ubestigelige
fjelde. Denne vilde strækning omkring Røielvdalen kalder
finnerne Vaddasgaisak. hvor raddes efter det for anførte glossarium
betyder vanskelig og f/aissa en spids fjeldtop.
Længer mod sydost blir formerne mildere, idet kuppelformede
fjeld hæver sig paa et høitliggende plateau, men samtidig blir
landet goldt og øde, ofte en øde stenmark. Her paa plateauet
naar Bæccegælhaldde 1254 fod.
Landet mellem Storskogelvens dal og Navetdalen i vest og
Kvænangfjord i øst har lavere fjeld. Nordligst mod
Kvænang-fjord ligger her et gabbrofelt, hvor Trolddalstinderne hæver sig
i kuriøse alpeformer. I den sydostlige del er landet øde, og
uhyre urer strækker sig fra østsiderne af Bæccegælhaldde og
Cuonja-oaivve.
Om Trolddalstinderne eller Kvænangtinderne skriver Leopold
von Buch:
Mærkværdige er de fjelde, som adskiller Kvænangfjord fra
Reisenfjord.
De er ikke høie, men spidse naale følger tæt efter
hverandre i række, og er sønderskaaret som med knive, eller hvis
man tør sammenligne smaat med stort, som itubrudt kvarts
paa Freiberggangene; det er som om naturen vilde frembringe
alle mulige former i Nordlandene; det er en uendelig
mangfoldighed af mærkelige former.»
Landet øst for Kvænangfjorden er i den nordlige del ind til
Burfjorden et granit- og gabbroland med Jøkelfjordens store
bræ paa grændsen mod Finmarken. Landet her er ofte steilt
mod fjorden. Længer mod sydost omkring Kvænangsbotii er
noget skog; i afstand fra fjorden er der dels urlændte, dels er der
rensdyrmos, men sparsomt græs; saaledes omkring grændsefjeldet
Nabar, hvor landet danner et circa 800 meter høit plateau.
Østligst i amtet, omkring Nuppivarre og Luokeavarre, er en
myr-strækning med smaa vande, hvilken myr udgjør mere end 100 km.2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
