Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEOLOGI.
til
Bn i pa s system.
Violette skifere, gronne, tætte skifere, kvartsit,
faste skifere, violette og brune sandstene, sjelden
konglomerat. Magnesiakalksten med musligt brud
lls"m betegnende. 30 m. og mere mægtig. Kjendt fra
Raipasfjeldene, Reppefjord, Porsanger, Laksefjord,
Kvænangen, Dividalen.
Gaissa system.
Lavere. Glinsende lerskifere. Laksefjordens
tagskifere. Glimmerskifer. Kvartsiter med glimmer,
neppe nogen tydelig sandsten. Herhen Beskades
grafit.
Øvre. Tydelige sandstene, gule, rode. Kvartsiter
med glimmer og klorit.
Sandstenskifer, rode brune.
Konglomerat Kvartskonglomerat; Kautokeino,
Balsfjorden. Blandet konglomerat — med granit,
trap, kvarts, gneis, dolomit Mortensnes, 8or-
holmen.
Jara. Andøen.
Eruptiver:
Granit: Central Finmarkens: Guldgraniten, (Senjehestens
bryder gjennem gamle skifere, gjennem 1ste kambriske afdeling ,
Sydvaranger morkrode granit, Tanagraniten.
Gabbro og grønsten, serpentin, olivensten.
Senjens gabbro med nikkelholdig magnetkis, Kvænangens.
Altens. Kaagens. Arnøens. Seilandsamfibolit med god gabbro, deri
kobberkis. I Langfjordens gabbro magnetkis med nikkel.
Gra-nitiske gange i Seilands og Kvænangens gabbro.
Ikke lagdelt glacialgrus i høiderne.
Allurium. Leret i Maalselven kalkholdig. Skjælmergel
Tromsø, Balsfjorden. — Lagdelt sand og grus med guld i
Finmarkens store elve.
Dahlls raipassystem bestaar af brune skifere, sandstene og
konglomerater. Rimeligvis bør man ikke fra dette udsondre den
kul-holdige lerskifer med sort kalk, som sees nederst i Tverelvdalen
og over grønstensfeltet i Kaafjord. Karakteristisk for
raipas-systemet er mægtige, ofte farrede, tætte dolomiter med musligt brud.
Lagstillingen er ofte steil, og systemet forekommer jevnlig i da
dybere indsnit i fjeldlegemet ved fjordbunde og elve. Det mae
derfor antages at have stor udbredelse under det overliggende
gaissasj/steni. Raipassystemet er ved Kaafjorden og
Kvænang-fjorden gjennemsat af amfibolrige bergarter. Mægtigheden er
vanskelig at bestemme; den turde dog kunne anslaaes til omkring
1500 ä 2000 m.
Nedre
(310—470 m).
Henimod
(630 m.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
