Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAVET, EJORDE <>(’, HAVNE.
109
styrtning langs den norske kyst, hvoraf Storeggen og
Vesteraals-eggen udgjør en del, ikke fortsætter hele veien langs den norske
kyst, men at den strækker sig hort imod Beeren Eilancl og
videre nordover til Spitzbergen, og videre langs Spitzbergens
kvst til den 80de breddegrad. Der blir da her paa en uhyre
strækning en sammenhængende skraaning eller brun, havbrun, —
hvilken overalt, hvor den er undersøgt, viser sig at have
betingelser for torskens trivsel, og som i det hele vrimler af fisk.
Helt op til den 80de breddegrad drives et rigt torskefiskeri af
norske fangstfartøier. Denne torsk ved Spitzbergen ligner vor
almindelige banktorsk, den er uden rogn og melke.
Efter professor G. O. Sars er det de forplantningsdygtige
individer af torsken, der tager veien langs den omtalte barriere for ved
vore kyster at optræde som skrei eller vintertorsk. Stimerne har
en sikker veiledning til at finde frem til sine legepladse, idet
eggen ligger som en slagen landevei ligefra Spitzbergens
nordpynt og sydover forbi Beeren Eiland til Norge, og den kommer
nær den norske kyst udenfor Senjen, men især ved Andenes,
hvor styrtningen ligger nærmest land.
Den her udtalte mening, at skreien langs denne lange
hav-brun søger nedover til den norske kyst for at gyde sin rogn,
synes paa bedste maade at forklare det, som vides om denne
mærkelige fisks optræden og vandringer.
Hvis den ovenfor angivne mening om skreiens vandring efter
den store barriere eller havbrun er rigtig, saa skulde de enorme
fiskestimer allesammen paa sin vei sydover passere forbi Senjen
og nær Andenes i en afstand af kun 12 km. vestnordvest for
Andenes fyr. Da havet her er aabent og vildt, saa drives her
ikke skreifiske, skjønt dette hav ved Andenes om sommeren er
bekjendt for sine rige fiskerier.
Havbunden mellem landet og udover til den store styrtning
er i det hele taget flad, saasnart man kommer udenfor fjordene
og de fra fjordene i havet fortsættende dyb. Imellem Andøen
og Senjen naar Andfjorden et dyb af 266 favne omtrent 10 km.
ret ost for Andenes; men mod nord udover aftager dybet, kurven
paa 100 favne her i fjorden gaar langs Andøen i nord—sydlig
retning i faa kilometers afstand fra kysten.
Paa østsiden af Andfjorden imod Senjenøen gaar ogsaa
kurven for 100 favne i det hele i nord—sydlig retning, saaledes at
den ligger i 3 til 4 kilometers afstand fra værene her,
Lang-værene og Holmenvær, og saa fortsætter denne kurve i
nordvestlig retning udover til den store styrtning.
Havets bund, nordvestlig for Senjenoen mellem Teisten og
Kjølva er, saasnart man kommer udenfor fjorddybene og de yderste
skjær og baaer, i det hele flad med dvb paa 25—35 op til 58
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
