- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIX. Tromsø Amt. Første del (1899) /
114

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

114

TROMSØ AMT.

finder 10° paa 80 m. dyb, medens her i juli kun fandtes

(f o

5 .2.

Karakteristisk for vinter er:

a) 35 og 34 kurverne synker endnu dybere.

b) Temperaturen er paa større dyb (ca. 200 m.) i regelen 6.5,
undertiden 7°. Herfra aftager den mod overfladen. Der er
store forandringer i varmegraden i de forskjellige aar, alt
eftersom større mængder koldere og ferskere vand leirer sig
ovenpaa (i—7 gradersvandet. Derfor kan temperaturen i
overfladen i februar—marts variere fra 5° til 0°, hvorpaa
de i Lofoten foretagne temperaturmaalinger giver talrige
eksempler.

Fjordene. Amtets fjorde er særskilt omtalt under
herreds-beskrivelserne; her skal kun nævnes de større fjorde.

Mellem Andøen og Senjeno gaar ind Andsfjorden, der
fortsætter i Kvæfjord (KvitTjufjöntr) i Hinnø. Dens inderste del
kaldes Gullesfjord (Gullholmsfjörttr).

Astafjord (efter P. A. Munch i gammel tid Arnastaiafjörrlr)
mellem fastlandet i syd og øst og Rolla og Andørja i nord og
vest fortsætter under navn af Salangen; dens inderste del kaldes
Sagfjord.

I Astafjord kommer ud med retningen nord og vest Gravfjord.
Gratangen og Lavangen.

De mange fjorde paa Senjens uord og- vestside er omtalt
under Berg herred.

Malangen (Malangr) har i sin indre del 3 sidefjorde,
Nordfjord, Aursfjord og Maalselvfjorden.

Malangen fortsætter ud mod havet mellem Senjenø og Kvalø.
De største fjorde paa Kvalø er Katfjord, Ersfjord og
Kaifjord.

Balsfjord har i det hele nordnordvestlig retning og fører
ud mod Tromsøsundet mod nordvest og mod Rystrømmen i vest.

Ulfsfjords sydligste del kaldes Sørfjorden. Til Ulfsfjorden
støder i østlig retning sidefjorden Kjosen. Ulfsfjorden gaar med
stor bredde i nordnordostlig retning ud mellem Reinøen og
Lyngstuen.

Lyn gen fjordens inderste del kaldes Storfjorden.
Til Lyngenfjorden støder med nordvestlig retning Kaafjorden.
Rotsund gaar fra Lyngenfjorden nordostlig mellem Uløen og
fastlandet.

Vorterosund gaar østlig fra Lyngenfjorden, söndenfor Vorterø
og fortsætter i Maursund mellem Kaagen og fastlandet.

I Ulfsfjordens og Lyngenfjordens fortsættelse fører Fugløsund
og Fugløsveet ud til havet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/19-1/0130.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free