Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
TROMSØ AMT.
er ingen grunde, og man behover her blot at holde sig vel fri
af landet. I Puskevik ligesom i hele sundet imellem Vengsu og
Vaagsø er god og jævn Sandbund. Her er stærk strøm,
ud Vengsøfjorden med faldende og ind samme med stigende
vande.
Indsejlingen til Kvalsund gaar gjennem to render: Storleden
og Simabakleden, den sidste og nordligste er sinai men dyb, den
sydlige eller Storleden er bredere. Indseilingerne er opfyldt
med grunde. Ingen af disse grunde har saa lidet vand, at et
fartøi kan blive staaende, men flere bryder endog i stille
veir ved underdønningen, og i vestlig vind meget snart, hvorved
de kan blive farlige. Særlig bryder Vindsiraafoldet og Faldene,
det første paa 5 og det sidste paa 7 favne vand med liden sjø.
Har man kjending af Sydfuglø, da bestemmes indseilingen til
Kvalsund med neset ved Seihul paa søndre, og Skar stens fjeld paa
nordre side. Den lille runde ø Lyngø og den flade Risø vil da
ogsaa let kunne kjendes.
Lods kan kun ventes fra Musvær, eller i
sommermaane-derne fra Lyngø, hvor der i denne tid er fiskere.
Indseilingerne nord og syd for Sandø er vanskelige og kun
seilbare med lods. Lodserne kalder Sandø for Mjølvik efter
gaardens navn.
Indseiling til Grøtø, nordenom Sydfuglø. Sydfuglø er en god
landkjending. Vestenfra fortoner den sig som en spids kegle,
nordenfra er dens søndre ryg delt i flere smaatinder. Øst for
Fuglø ligger en liden ø Mcgta, noget hoiere med to spidser ligger
nordøstlig Hatø.
Syd for Fuglø ligger Kolbenskjær, kulsort med form som en
tønde. Man styrer ind og øst mod skjæret, som holdes mod
styrbord, sætter kursen lidt syd for de nærmeste søndenfor Hat
øerne liggende skjær.
Sandholmboen viser sig tør ved ebben. Med faldende sjø vil
man i Grøtøsundet træffe stærk modstrøm; imellem den store
Grøtø og de vestenfor liggende skjær vil man kunne ankre.
Ved Grøtø gaard er kun 3 favne vand, sandbund.
I Grøtøsund ligger i flere kabellængders afstand fra land
store nedrullede klippestykker.
Kursen til Skagøsund gaar igjennem Bersetsund imellem Kvalø
og Hersø. Vargesund imellem Hersø og Ribbenesø er ogsaa
seilbart, men strømhaardt og enkelte steder snævert; gjennem
Bersetsund er ogsaa strøm, men et bredt og rent farvand. Der er
en grund sydost for Hersø. Imod øst til Helgøfjorden er rent
overalt.
Ved denne indseiling fra havet kan man, videre til Tromsø,
enten gaa gjennem Skagøsund sydover til Kvalsund imellem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
