Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 36
TROMSØ AMT.
plads for smaa fartøier under nordlig og vestlig vind. Rundt om
er rent farvand.
Fra Kvitnes, Vannøens østlige odde, stikker nogle grunde ud,
hvoraf Haavardsboen med 6 favne vand ligger længst ud i lobet.
Senere er fuldkommen rent farvand for at seile enten
nordenom Karlsø (gjennem Vansund) eller østenom Karlsø og Reino,
alt eftersom man vælger at gaa gjennem Langsund eller
Grøtsund til Tromsø.
Paa Finkrokboen er jernsøile. Langsund og Grøtsund stoder
sammen her ved Nipø.
Indseiling til Kvænangfjord kan ske igjennem Kaagsund
eller Maursimd, eller man kan søge havn i Loksund, ved Skjervø,
ved Hauke eller tværs over for denne ved gaarden Meiland.
Nordenom Arnøen har man at frygte Arnøboen eller Væggehoen.
Heil indre led. Den almindelige fart indenskjærs gaar
gjennem Tjeldsundet mellem fastlandet og Hinnøen. Risøsundet
mellem Hinnøen og Andøen er grundt og ikke tjenligt for
middels-store og større fartoier.
Tjeldsundet er paa flere steder trangt og har farlige grunde
og skjær. Den stærke strøm, isærdeleshed ved Balstad og Sand
torv, gjør omhyggelig styren nødvendig.
Strømmen i Tjeldsund skifter med fjære og flod, den gaar nord
hen med stigende vand. I Balstadstrøm og Sandtorv derimod
skifter den først med halv flod og halv fjære.
Ved Sand torv kommer man ind i Tromsø amt.
Fra grundene ved Sandtorv blir farvandet igjen rent og
rummeligt, indtil ved gaarden Leikvik, hvor nogle låve og græsbegroede
holmer gjør passagen meget trang. Et skjult skjær og to fluer
gjør det nødvendigt her at holde midtvaters.
I den ovrige del af Tjeldsund eller op forbi Græsholmerne
er der nogle grunde, indtil man er kommen op til
Græsholmerne, hvilke man kan gaa nær; herfra sættes kursen enten
nordover Vaagsfjord eller indad Astafjord.
Gjennem Vaagsfjord nordover er med god og staaende vind
og med kurs efter kartet intet at frygte for; under krydsning
bør man ei holde formeget hen til de paa vestsiden af farvandet
imellem Græsholmerne og Boglen værende holmer og skjær, da her
ligger en 4 favne dyb grund, Langgrunden. Ligeledes bør man ei
gaa nær til den nordre ende af Storholmen, v.s.v lig fra søndre
Rolnes, hvorfra en sandgrund stikker sig ud.
Fra nordre Rolnes er rent farvand i høide med Dgrøgummen,
der er let kjendelig og bråt mod sjøen og ligger paa den sydlige
ende af Dyrø. Vestlig for dette fjeld og ret i syd for
Lekangs-øerne — nogle høie græsbegroede holmer — ligger en farlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
