Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TROMSØ AMT,
Saa» drikkes omkring og saa gjores her Kus,
Her sjunges og holdes et underligt Hus,
Og nogle betaler med Panden.
Vargtolden forvolder saa mangt et godt Lav,
Et Parti gaar dansend’ Part grædend’ deraf,
Hvad kan ikke Bachus udrette!»
En anden afgift, der tidligere betaltes til præsten i den bygd,
hvor fiskeriet dreves, var den saakaldte «fjærefisk eller
fjerdefisk, der ydedes med to torsk en spærre» — af hver
fremmed tisker og erlagdes i de fleste af Nordlands storre fiskevær,
en tid ogsaa i Finmarken, hvor den ydedes med «en fisk af hver
baad hver dag, der kan udroes». Denne afgift afskaffedes for
flere af Nordlands præstegjeld i midten af vort aarhundrede og
skulde ophore i alle ved ledighed i embederne (lov af 13de april
1848), medens den i Finmarken forlængst var gaaet over til
anden ydelse.
Fisketienden repræsenterede i det hele taget store kapitaler.
Naar der saaledes i begyndelsen af vort aarhundrede aarlig alene
i Vaagan i Lofoten produceredes 150000 voger rundfisk, bliver
der en tiende af 15000 voger, hvoraf de 5000 bliver kongetiende,
der vel for det meste eiedes af private eller legater, især af de
Angellske stiftelser i Trondhjem. Fiskere fra fremmede bygder
betalte Va af al tiende til Vaagans præst og V« til Vaagans kirke,
der saaledes aarlig havde en indtægt af ca. 2000 voger rundfisk,
der lavt anslaaet udgjorde en sum af 5—6000 kroner. Nævnte
kirke var ogsaa den rigeste kirke i Nordland og skaffer endnu
sognet eller eierne en forholdsvis stor indtægt. Andre kirker,
der ikke laa i fiskedistrikter, nød ogsaa godt af tienden, saaledes
havde Ibbestad kirke aarlig ca. 300 spdlr. i fisketiende,
Trondenes 200 og Kvæfjord 80. Præsterne oppebar et lignende belob.
Præstetienden var naturligvis meget større i de bygder, livor
storre fiskerier gik for sig. I et af Finmarkens præstekald kunde
den saaledes, naar fisket slog rigtig godt til, naa lige op i 3600
kroner.
Tienden skulde i regelen ydes af al slags fisk og alle
fiskeprodukter baade af havfiskeri og af laksefangst. Imidlertid var
det dog regel, at der kun betaltes tiende af tørret og saltet fisk,
derimod ikke af rogn eller lever. Af hjemmefiske til husbehov
betaltes heller ikke tiende. Afgiften blev indkrævet i alle
landets kystdistrikter, ligesaavel ved Vardø og russegrændsen som
ved Skudesnes og paa Søndmør, ligesaavel af nordmænd som af
sjøfinner, og tilfaldt kongen, præsten og kirken.
Naar fisket var slut, blev al lijeldhængt fisk tællet og
resultatet indskaaret i det saakaldte skaarkjævle — en tynd ten af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
