Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VASDKACi.
137
Man antager for norske elve uden store regulerende indsjoer,
at vandføringen udgjør 2.4 liter vand pr. sekund for hver km.2
i nedslagsdistriktet ved aller laveste vandstand.
Da Maalselvens nedslagsdistrikt udgjør 5990 km.2, saa skulde
den allermindste vandføring i vasdraget ved udløbet være 14.3
m.3 i sekundet, og da en elv af denne størrelse efter erfaringer
fra andre vasdrag vistnok i usædvanlige flomme kan fore en halv
kubikmeter vand pr. km.2, saa skulde de tænkelige variationer i
vandføringen i dette vasdrag variere imellem 14 m.8 og 3000 m.3
i sekundet.
Overhovedet maa man vistnok i disse vasdrag gjøre regning
paa variationer i vandføring ved de større elve fra 2.4 liter til
500 liter pr. km.2 i vasdraget; og ved de mindre elve tør man
nok maatte være forberedt paa endnu større variationer, der hvor
der ingen regulerende indsjøer er.
Vistnok er regnhøiden ikke saa overvættes høi inden amtet,
særlig i dettes indre dele, men vinteren er kold, saa elvenes
vandføring da reduceres til et minimum, og naar vaaren og sommeren
kommer med mildt veir og kanske med heftig regn, saa smelter
der hurtig store masser sne, som da skal føres til havet i kort tid.
Vasdragene viser derhos ofte pludselig en stærk stigen, der
næsten kan kaldes flom. Sneveir i fjeldene med paafølgende regn
bringer alle bække, biel ve og selve hovedelven til at svulme op
i en fart.
Ved brobygninger og andre arbeider i elvene bør man gaa
ud fra de største masser med flomvand.
De enkelte elve vil blive omtalt under herredsbeskrivelserne;
af det store Maalselvens vasdrag hidsættes her en beskrivelse
efter en af H. Nysom i 1877 foretagen befaring.
Maalselvens vasdrag har sine talrige kilder omkring grændsen
mellem Norge og Sverige mellem (i8 og 69 n. br. Elven og
bielvene løber mest i nordvestlig og nordlig retning gjennem
Maalselven og Bardo herreder og falder i Maalselvfjorden efter
et længste løb af 170 km.
Nedslagsdistriktet begrændses mod vest af nedslagsdistriktet
for forskjellige i nabofjordene faldende elve som Tommerelv,
Skøelv, Salangselv og paa vandskillet ligger flere betydelige høider
som Vasbrun, Remfjeld, Hjerttind (1408 m.), Lifjeld (1351 m.);
mod syd følger nedslagsdistriktets grændse omtrent grændsen
mellem Tromsø og Nordlands amter, mod øst omtrent
rigsgrænd-sen; mod nord støder nedslagsdistriktet til flere mod nord i
Bals-fjorden og Storfjorden løbende elves nedslagsdistrikter som
Lyngs-elv, Nordkjoselv, Sagelelv, Maarelv og andre; ved vandskillet ligger
her Tamokfjeld (1268 m.), Høltind, Maarfjeld (1361 m.) o. s. v.
Nedslagsdistriktets størrelse er efter Nysom 5806 km.2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
