- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIX. Tromsø Amt. Første del (1899) /
145

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

JORDBRUG.

14!»

Jordbrug.

Jordsmon. De fleste gaarde ligger nær havet og i ringe
høide over samme. Deraf følger, at det meste dyrkede land
ligger lavere end det gamle niveau, der er angivet ved
strand-linjerne, eller under HO meter. Følgen heraf er igjen, at
jords-monets underlag paa de fleste steder er de af havet afsatte
aflei-ninger, som da dels er sand og aur, dels fjærestene, dels ler.
Paa mange steder er det paa lange strækninger slig, at den
dyrkede mark strækker sig op til den øverste strandlinje og saa
slutter der.

Særlig stor udbredelse har neppe ler som direkte underlag
for jordsmonet, idet der i regelen ligger sand eller aur over leren,
saa at det almindeligste jordsmon i amtet blir muldholdig sand
paa aur.

Skjælsand er i disse lavere niveauer ofte underlaget for
jordsmon, og undertiden, som paa Tromsøen, saa rigeligt, at det maatte
kunne benyttes til mergling.

Saa er paa mange steder blokke med sand og aur, dels
ligetil moræner, dels detritus fra istiden, underlaget for jordsmon.

Kommer man op over strandlinjeniveauet, saa er jordsmonets
beskaffenhed meget afhængig af de optrædende bergarter. Paa
letsmuldrende skifer i de vidtløftige skiferlandskaber er der et
godt og frugtbart jordsmon, og hvor der er jevnt grønklædt, som
paa Tromsø og Dyrø, der skyldes dette skiferen med kalkstenen.

Paa gneis- og granitlandet yderst mod havet er jordsmonet
mere skrindt, saaledes yderst paa Senjen og Kvalø; dog er det
mærkeligt, hvor grønklædte med birkekrat og græs disse haarde
bergarter blir ud imod havet; her synes det fugtige klima og den
ringe varme at spille en rolle og at holde græsset friskt grønt
hele sommeren. Gabbrolandet i Lyngen er i det hele goldt, med
forholdsvis lidet jordsmon, og saa ligger det saa høit.

Foruden sand og aur, ler, skjælsand og smuldret skifer, er det
myr, som paa mange steder er underlag for ager og eng.

Som senere omtalt under beiterne og om fædriften, er det de
forholdsvis let smuldrende skiferbergarter, som giver de gode
ud-slaatter, havnegange og fjeldbeiter i amtet.

Naar hensees til undergrundens og jordsmonets beskaffenhed,
saa er amtets største del heldig stillet, men klimatet og høiden
over havet gjør, at landet ikke kommer til sin ret; paa sydlige
bredder vilde den største del af dette land udmærke sig ved
stor frugtbarhed. Særlig de indre dele af Senjens sorenskriveri,
navnlig en del af Kvæfjord, Trondenes, Ibbestad, Maalselven, Tranø
og tildels Lenviken, har gode betingelser for jordbrug.

10 — Tromsø amt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/19-1/0161.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free