Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 36
TROMSØ AMT.
maatte kornagrene over det hele amt skjæres grønne. I 1889
blev derimod kornet overalt fuldmodent. Følgen var, at man i
1875 havde mangel paa sædekorn og mindre interesse for
agerbruget, medens det modsatte var tilfældet i 1890, og dette havde
atter ganske naturligen til følge, at udsæden i 1875 blev mindre
og i 1890 større, end den under andre forholde vilde være bleven.
De tal, som statistiken opgiver for mængden af det udgaaede
korn i de tre aar 18t>5, 1875 og 1890, nemlig henholdsvis (i 200,
4 754 og 5 179 hl., er derfor intet sandt udtryk for agerbrugets
udvikling. Det heder overalt i amtet, at siden kornet blev saa
billigt, og siden interessen er vakt for fædriften, er kornavlen
aftaget, hvad der ogsaa gjælder aarene efter 1890; i det hele tør
det ve! derfor siges, at kornavlen i amtet er bleven mindre,
ialfald staar den ikke i forhold til befolkningens vækst. Naar
kornavlen ikke har aftaget end yderligere, saa har dette sin grund i,
at man mange steder driver meget efter den gamle avisskik, fra
den tid da korn stod i høi pris, og fragten paa korn og poteter,
paa grund af lidet udviklet kommunikationsvæsen, var høi.
Med billige korn- og melpriser og lav fragt burde kornavl i
amtet indskrænkes til kun at drives paa de aarvisse gaarde.
Man fortsætter ogsaa i Maalselven endnu med korndyrkning,
selv om erfaring har vist, at man ikke kan paaregne at erholde
fuldt modent korn oftere end gjennemsnitlig hvert tredje aar.
Aarsagen hertil er for en del den, at de fleste rydningsmænd
kommer fra saadanne egne sydpaa, navnlig Østerdalen og
Gudbrandsdalen, hvor ogsaa korn dyrkes under lignende ugunstige
omstændigheder. Man ved, at fædriften her er den vigtigste
næringsvei, skuffelsen ved en uheldig kornhøst er ikke saa stor.
Man lader det komme an paa tilfældet; modnes kornet, saa
eidet saa meget bedre, og ialfald tør man dog i regelen paaregne,
at det udvikles saavidt, at man kan have nogen nytte deraf.
I Kvænangen, Karlsø og Helgø herreder dyrkes ikke korn,
og korndyrkningen i Nordreisen, Tromsøsundet, Berg og Hillesø
er for intet at regne, da udsæden i ingen af disse herreder er
mere end 4 til 23 hl. Den største udsæd har Ibbestad, 953 hl.,
og Trondenes, 808 hl.; ingen af de andre herreder har en udsæd
saa stor som 500 hl.
Det er fornemmelig i Senjen sorenskriveri, at kornet dyrkes,
i Tromsø sorenskriveri er kornavlen ubetydelig, og synes efter
Petter Dass i ældre tid slet ikke at have fundet sted:
I Tromsen har ingen Mand l’log eller Harv;
Dem levnes ei Sæd eller Ager til Arv,
Man Jorden i Furer ei velter.
I Dybet herunder de soger sit Brød,
Og naar det mislinger, da lider de Nød,
Og megen stor Armod forsmelter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
