Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 36 TROMSØ AMT.
forsøg, fandt sig imidlertid velholdne. Man regnede endnu neppe
12 fold og solgte den i omegnen til 2 rdlr. tønden.
Fra Maalselven skriver Kat like i 1801:
Jordbruget var i fremvækst. Man havde i tuskhandel solgt
kartoffel til over 3 rdlr. tønden, som her ansaaes for meget hoi
pris, da kartofler og roer eller næper lykkedes meget vel.
I de aar kartoffelplanten tog skade af frost, brugtes alligevel
roden. I nogle egne er endnu den fordom mod kartoffelavlen, at
roden er aldeles uduelig, naar planten er beskadiget.
Aar 1805 blev gjort begyndelse med potatos-avlingens ;il
mindelige udbredelse i Tranø, skriver Norman i IKI 7.
Paa gaarden Skogshavn var vel for den tid avlet noget
po-tatos, men denne sæd kjendte almuen her ellers saa lidet til, at
da der i aaret 1805 blev uddelt nogle tønder sættepotatos, vilde
adskillige, som ikke havde seet den for, smage og spise den raa
som næper. Siden aaret 1805 er det kun eet aar den aldeles mis
lykkedes, og mange ikke flk deres sæd igjen. Ved et frugtbart
veir, som i aaret 1814, trives den saa godt, at der ikke sjelden
høstes lb å 20 og hos nogle faa dobbelt saa mange fold. Mangel
paa kjældere har hidtil lagt hindring i veien for denne avl, men
det vil formodentlig ikke gaa mange aar hen, førend alle, ligesom
i de sidste aar allerede mange, forskaffer sig dette slags fornødne
og nyttige forraadskammer, uagtet der paa adskillige steder skal
møde vanskeligheder ved at tinde bekvem plads dertil.
Denne egns potatos er i almindelighed gode og velsmagende
og kommer saare vel tilpas ved den daglige flskespisning.
Amtmanden skriver i sin beretning fra aarene 184ti til 1850,
at potetudsæden antages i femaaret at være i Senjen forøget
med mindst en halvdel og i Tromsø og Lyngens distrikter
maaske i et endnu større forhold. Udbyttet varierer mellem 4
og 12 fold, og paa enkelte steder overstiger foldrigheden endog
det sidstnævnte tal.
Allerede dengang førtes fra Senjen aarlig til Tromsø by og
tildels til Hammerfest og Østflnmarkens fogderi mange hundrede
tønder poteter. Alene udførselen fra Trondenes præstegjeld
angives da fra 1000 til 1500 tønder aarlig.
I Kvæfjord, Trondenes og Tranø samt Balsfjorden avles i
gode aar saa meget poteter, at flere tusinde tønder derfra med
fordel afsættes til Tromsø og byerne og tildels til landdistrikterne
i Finmarken. Fra Hammerfest og omegn opkjøbes liver bost i
Kvæfjord og Trondenes poteter.
Dyrkningen af poteter staar især i Kvæfjord høit. Her og
i Trondenes behandles potetagrene med omhu, og man faar
oftest god avl. I Maalselven og især i Bardo er der ofte frost,
førend poteten er moden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
