Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BKBYGNING
201
(log i regelen meget smaa og låve, rummene ofte ikke over 3
alen høie; bestaar en husbygning af flere rum, beboes næsten
altid hvert rum af en familie, og da disse gjerne er meget
børnerige, er stor overfyldning følgen. Familiens fleste medlemmer har
sin sengeplads paa gulvet med skind som sengklæder.
Da kogning af fisk og kogning af andre surrogater for ho
løiping) sker i fjøset og almindelig anvendes, saa er fjøset
forsynet med grue og skorsten.
Nordmændenes bebygning af Tromsø amt strakte sig, som før
berørt, i middelalderen ikke længer end til Malangen, og i den
øvrige del af amtet var der ikke fastboende. Af gaardsnavne,
som er os levnet fra middelalderen, er det ikke faa i
Trondenes og naboherrederne, saaledes som under
herredsbeskrivel-serne opregnet, men nordligere forsvinder disse navne næsten
ganske.
Foruden af amtets egne bebyggere, er da landet blevet
bebygget dels af kvæner, dels af sjøfinner og dels af iudvandrede
nordmænd, og i mange herreder ligger denne bebygning temmelig
nær vor egen tid. Bardo og Maalselven er ligetil blevet
koloniseret ved en enkelt mands foranstaltning.
Om bebygningen i Malangen og Maalselven skriver Schnitler
i 1743:
«Bøndergaarde ligger strøevis sønden fra at regne efter
sjøkanten, siden paa begge sider af Malangens fjord til begyndelsen
af den indfjord Maalselven, hvor paa den vestre side er
Sultenvig-gaardene og paa den østre side Maalselv- og Naverngaarder de
sidste; i den indfjord Ouersfjord er kun 1 nemlig Ouersfjordgaard
paa det østre nes, Ouersnes; i indfjorden Nordfjord er gaarder
paa begge sider af fjorden, og i botn; østenfor sjøkanten og
for fjordbotn er ingen bøndergaarder, men alene fjeldlappernes
boliger.»
En kvæn paa Skjellet skal have været den første bebygger
i Bardo. Bardodalens egentlige bebyggelse er imidlertid
foranlediget ved Jens Holmboe, der i aaret i 1781 blev foged i Senjen
og Tromsø fogderi.
Foged og missionskasserer Jens Holmboe boede i Trondenes
paa gaarden Ervik, som han betydelig forbedrede, og hvor han
drev et mønsterværdigt landbrug. De store dalfører i amtets
indre, Maalselvdalen, Bardodalen og Salangsdalen, laa øde og
unyttede. Dalførernes frodige græsgange, dyrkbare jordsmon og gode
t’uruskoge var endnu ikke paaagtede, som de fortjente. I det.
nederste af Maalselvdalen hentede indbyggerne af de
nærmestliggende distrikter endel bygningstømmer. Men naar undtages
strøget omkring Maalselvens udløb i Malangen, var de store
strækninger mellem grændsen og Malangen kun af og til gjæ-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
