- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIX. Tromsø Amt. Første del (1899) /
294

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

294

TROMSØ AMT.

hvilken ødelagde gaarde i Tonset og Elvedalen og ollers i
vasdraget.

Gaardbrugere og husmænd fra Østerdalen og Gudbrandsdalen
reiste til Maalselven og Bardo for at rydde land.

1 1789 optoges til rydning i Maalselvdalen gaardene Broder
stad, Olsborg, Fagerlidalen og Takholmbugfen og i 1791 gaardene
Moen og Fleskmoen. I det sidstnævnte aar ryddedes i
Bardo-dalen gaardene Eggen, Elvevold og Orre Præstebakke.

1 aaret 1791 kom Jon Simonsen Kaibækken af Tonset og
Ole Olsen Brandvold af Lilleelvedalen med sine familier for at
bosætte sig i dalen, og samme sommer stod de første, tarvelige
boliger paa gaardene Elvevold og Eggen færdige.

Dalføret laa fjernt fra sjøen, og kornvarerne maatte dels
bæres paa ryggen dels trækkes paa kjælke; da de flk sig heste,
kunde kloven bruges om sommeren, men vinter kjørselen hindredes
af store snemasser. Med hakke og spade opbrødes det første
agerland.

De to familier, som først bosatte sig, levede i lang tid alene;
en kort tid af aaret 1793 boede en mand ved navn Ingebrigt
Nilssen paa Viken; men han forlod snart pladsen, der saa blev
liggende øde og angives som nyryddet først senere.

Foged Holmboe traadte i den nærmeste forbindelse med de
første nybyggere som raadgiver og hjælper og anviste dem de
pladse, de burde optage.

Disse første nybyggere flk understøttelse af den offentlige
kasse og desuden af foged Holmboe forstrækning med korn, krea
turer og kontante penge. Indbyggerne var i de første 10- 20
aar fritagne for at betale skatter, men de havde store
vanskeligheder at kjæmpe med i de ubebyggede dale, og ikke sjelden
maatte de savne det fornødne til livets ophold. Ikke faa flyttede
derfor bort igjen. For at afhjælpe den nod, som i den første tid
herskede der, skaffede Holmboe kolonisterne fødevarer og andre
fornødenheder fra Bergen til et beløb af 538 rigsdaler, og maatte
sætte sig selv i gjæld herfor hos kjøbmanden. Takket være denne
omsorg reddedes kolonien fra undergang.

Fra aar 1792 til 1804 optoges i Maalselvdalen følgende
rydningsgaarde: Giddhav (1792), Fredriksberg (1792), Pusserabben
(1792), Brandskognes (1793), Nedre Leirbækmoen (1794),
For-haalmingshaiig (1797), Sandbakken (1799), Sommerbakken (1799),
Finsnndet (1800), Fosshaugen (1801), Solli (1802) og Maukdalen
(1802).

I samme tidsrum optoges i Bardodalen til dyrkning gaardene
Nedre Præstebakke (1792), Overvatn (1793), Saltvatn (1793), Hangen
(1795), Viken (1795) med Elvenes (1797), Haugen (1800), Hoiden
(1802), Moen (1803) og Jevningen (1803).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/19-1/0310.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free