Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TROMSO AMT.
Balsfjord staaende skog. Endvidere den øverste del af
Signaldalen, nemlig strækningen fra Parasdalen og Stordalens
sammenløb indtil den svenske grændse, saalangt skogen
strækker sig.
Amtsthinget bestemte, at der fastsættes vedtægter til
bevarelse af værnskogen for herrederne Kvæfjord, Salangen, Bardo,
Maalselven, Lenviken, Hillesø, Lyngen og Kvænangen.
Lov af 27de juni 1892 forbyder udførsel af trævirke fra
Nordlands, Tromsø og Finmarkens amter.
Udførsel af birkebark, næver og tøndebaand er tilladt fra
Tromsø amt ved kgl. resolution af 12te juni 1895, idet bestem
meise i lov af 27de juni 1892 om adgang til dispensation fra
nævnte lovs forbud mod udførsel af trævirke fra Nordlands,
Tromsø og Finmarkens amter er gjort anvendelig paa Tromsø
amt, saaledes at birkebark, næver og tøndebaand tillades udført.
Birkeved er ikke medtaget under tilladelsen. Tjære er ikke
omfattet af udførselsforbudet.
Om skogenes udbredelse i midten af det attende aarhundrede
(1743), især om furuskogens, finder man oplysninger i major
l’. Schnitlers eksaminationsprotokol vol. 24 i grændsereguleringens
arkiv i rigsarkivet. Furuskogen har nu mindre udbredelse paa
mange steder, end den havde den gang.
Om Ibbestad eller rettere om Astafjords præstegjeld heder det:
Skogen paa øerne er lidet og ringe af smaa birkekrat til ved.
Ved søekanten heller ikke mere.
I Grafjorden paa dens bred er kun 1 gaard paa vestre side,
der har noget furu til hustømmer.
Østenfor denne fjordsbotn er furuskog til bygning paa østre
side af Skoddevatn (Skodbergvatn) ’/a mil lang, 1/s mil bred,
kongens almending.
I Gratangens fjord paa fjordbredderne er bare birk og older
til brændeved, ligesaa söndenfor dens botn, paa eidet til
Har-jangens fjord.
I Lavangen ligesaa alene birk.
I Salangensfjord paa bredderne alene birk; ovenfor botn ’ i
mil østenfor Øvrevatn begynder furuskog, og strækker sig nord et
par mile lang henimod Malangens skog, 1 mil mer og mindre
bred, som er den bedste i dette gjeld og kongens almending,
hvoraf almuen betjener sig til husbygning.
I Reisenfjord østenfor botn er og furuskog, som gaar sammen
med forbemelte Salangens skog, kongens almending.
Sagbrug og saltsyderi haves ei.
Om Sorreisen heder det videre:
Skoge østenfor Reisenfjord er furu og birk, der gaar sammen
med Salangens skog i syd og med Malangens skog i nord og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
