Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKOG OG MYRKIl.
2 fra Kvænangsbotn opefter Lakselven paa begge sider, 1 mil
lang og 1/-2 mil bred, hvor den bedste og stærkeste skog i
denne distrikt er, som indbyggerne bruge og behøve til hus-
bygning.
Og vides ikke andet, end at disse store furuskoge ere
kongens almending.
En bord-saug-mølle er her i Naviselv, som en norsk skipper
bruger, og tager tommeret dertil af almendingen, til indenlands
husbehov.
Træplantiiinger. En paa Fredriksberg anlagt planteskole
synes at komme sig godt, og der er allerede uddelt endel planter
fra samme. Den er at betragte som et eksperimentalfelt, der
skulde vække sansen for plantningen og dermed tillige interessen
for fredning af ungskogen. Eiendommelig nok er det, at saavel
de mindre som de omskolede granplanter her staar bedre end
furuplanterne.
I det hele taget synes granen at trives fuldt saa godt som
furuen; den modstaar vinterkulden uden at tage skade og er i
museaar paa langt nær ikke saa udsat for at afgnaves som furuen.
Planteskolen har ikke kunnet tilfredsstille den stigende
efterspørgsel især efter ’d -4-aarige omplantede furuplanter. Her sælges
aarlig ea. 800 trær.
Myrer. Myrer forekommer med stor udbredelse i amtet,
nogle i lavere niveauer og indeholdende brændtorv og skikket for
dyrkning, og tildels er der multemyrer.
Andre myrer ligger høit tilfjelds og er uden synderlig
økonomisk betydning.
I den nordligste del af amtet i Kvænangen er saaledes store
myrer, især mellem Nuppevarre og Luokcavarre. De er opfyldt
af en mængde smaavand og indtager over 100 km.2.
Paa strækningen mellem Ossavarre og Cærbek i vest samt
amtsgrændsen i øst er der flere steder myrlændt mark, men ingen
sammenhængende myrstrækninger.
Andre store myrer høit tilfjelds er der østlig for Altevatn og
herfra nordover.
Finnerne nyttiggjør sig disse myrer ved at bruge torv som
brændsel, hvor der ei findes ved; de samler endvidere paa sumpig
mark det græs eller siv (senne , som de benytter istedetfor strømper
i komagerne.
Lavere liggende myrer har mange herreder og kommer til
nytte i kystherrederne, hvor det er knapt med skogen.
Kvæfjord og Trondenes har store og gode myrer, og torv er
almindelig benyttet i begge herreder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
