Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
THOMSO AMT.
serne, der begjærligen sogte dem og betalte 8 til 10 voger mel
for et skind. Oterne blev da sjelden skudt, men almindeligst
fauget med saks.
Elg (cervus alces). Et par elge siges at have fulgt med
renerne til Nordreisen. Horn af elg er fundet i Maalselven og i
Balsfjorden, men ellers vides elg ikke at være udbredt i amtet.
Hjort er der ikke i amtet.
Vildren (rangifer tarandus). I gamle dage udgjorde fangst
af vildren en vigtig næringskilde for finnerne. Vildtet fangedes
i snarer; efter finners beskrivelse opstilledes paa meget lange
strækninger høie skigaarder eller gjærder, som saaledes dannede
stængsler, hvori dyrene lod sig lede ind.
Allerede i midten af forrige aarhundrede synes vildrenen at
være næsten forsvunden fra Tromsøens fogderi. Schnitler
opregner nemlig i 1743 de vilde dyr saaledes:
«Bjørn, ulve, ræv, oter, røskatte, hare, tiur, aarfugl, ryper;
ved søesiden vilde gjæs, alle slags ænder, eed, allehaande maaser,
lund, alk, ageloe; ei gives elsdj’r, hjorte, vilde ren, eeghorn, vielfras.
I forrige tider har været temmelig fuldt af vilde ren, men
de svenske østlapper, som om sommeren overfare liver en
fjeld-plet, skal have forskudt og bortskræmt dem.»
I amtmandens beretninger for 1846 til 1850 heder det, at
vildrenernes antal synes at være aftaget.
I beretninger fra 1850 til 1855 heder det, den blir sjeldnere
og sjeldnere.
Den geografiske opmaaling siger i sin beskrivelse af amtet
af 1873, at vildren forekommer kun i ringe antal og da navnlig
i strøgene om Rostaelven. Hvad der i den ovrige del af amtet
fældes under navn af vildren, er enten dyr, der har forvildet sig
fra finnernes hjorde, eller ogsaa virkelig tam ren.
Der siges, at der paa Rostafjeld skal findes umærket ren,
der antages at være vilde, og det er i saa tilfælde den eneste
forekomst af vildren i Nordland og Finmarken, mener nogle. I
Kaafjord i Lyngen siges dog at være seet vildren.
Paa Helgøen er der vildren, som er udsat.
Hvorom alting er, saa er nu vildrenen yderst sjelden i
amtet. Vildrenen udryddes af finnerne, for hvem den blir et
forholdsvis let bytte, da den søger hen til de tamme ren i
brunsttiden. Allerede Othar i det niende aarhundrede beretter, at han
blandt sine 600 rensdyr havde seks lokkeren (syx stælhranas),
der var hoit skattet af finnerne, da man ved deres hjælp fangede
de vilde rener.
Vildrenen er større end den tamme ren.
Bevrer (castor fiber). Fra Tromsø amt foreligger ingen fuldt
paalidelige iagttageler over bæverens forekomst. Bascli omtaler,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
