- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIX. Tromsø Amt. Første del (1899) /
344

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

344

TROMSØ AMT.

Storkobben (phoca barbata), i regelen svarende til haverten
eller etmeren, er den almindelige sæl, som er gjenstand for fangst
i Ishavet. Den kaldes undertiden feilagtig grønlandssælen. Paa
kysterne af amtet skydes den af og til.

Svartsiden eller grønlandssælen (plioca groenlandica), af
fangerne kaldet kvitsjosælen eller Jan Mayensælen, fanges af og til
i amtet. Det er den, som virker ødelæggende paa fiskerierne i
Vestfinmarken, ligesom det er den, som almindelig fanges i
Hvidehavet og ved Jan Mayen.

Klapmysen (cgstophor a cristata) er gjenstand for fangst i Ishavet,
hvor den forekommer rigeligst i Danmarksstrædet, medens den ikke
optræder østenfor Spitsbergen. Nu og da skydes den inden amtet.

Ringsælen (phoca amdata) forekommer neppe i Norge, men
meget af den smaakobbe, som fanges i Ishavet, er ringsæl.

Tilforn, skriver Kraft, skjød sjøfinnerne en stor del kobber
om vinteren ved de yderste øer af Helgø sogn. Nu sees sjelden
kobber paa denne kant. Kun i Sørskarvaagen paa Kvalø og ved
Fladvær indfinder sig om vinteren stenkobber.

Af sæl skydes i Berg maaske 50 stykker.

Havert fanges nu og da; den kaldes her kigneb.

Sæl fangedes før i Bjarkø, saaledes ved Froholmen.

I Helgo herred skydes endnu noget sæl; der har ogsaa været
skudt en og anden ertner.

Finnernes navne paa endel af disse pattedyr er:

Björn, guovcca.

Ulv, gumpe eller stalppe.

Gaupe, albas; jærv, gætke.

Ræv, rieban.

Oter, cævres.

Lemæn, godde-sapan.

Ekorn, oares.

Røskat, buoida.

Hare, njoammel.

Hund, bæna.

Elg, sarva.

Fuglene. Rovfugle i amtet er:

Landornen (aquila chrgsaetos), som forekommer hist og lier.

Havornen (aquila albicilla), den almindeligste rovfugl, lever
fornemmelig af sjofugle paa fuglebjergene, af fisk og af ryper.
Den pleier ikke at tage sjofuglene i flugten, men den slaar ned
paa dem, medens de sidder paa fuglebjerget.

Den for meddelte rovdyrsstatistik viser, at der aarlig er betalt
skudpræmie for 40— 113 orne i amtet, men i 1883 betaltes for
hele 314 stykker.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/19-1/0360.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free