- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIX. Tromsø Amt. Første del (1899) /
346

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

TROMSO AMT.

Den langhalede meise (acredula caudata) er sjelden.

Sten dulpen, (saxicola oenantlie) er almindelig fra kysten op under
den evige sne.

Fuglekongen (regulus regulus) sees endog om vinteren ved
Tromsø.

Lærken (alauda arvensis) er sjelden, men er seet paa Tromsøen.

Alpelærken (otocoris alpestris), egentlig en sibirisk indvandrer,
hører med blandt de for vort lands nordligste dele
eiendommeligste smaafuglearter.

Fluesnapperne (muscicapa atricapilla og muscicapa grisola) ér
almindelige saavel i lavlandet som i skogene og lierne.

De egentlige spurve er:

Snespurven (emberiza nivalis) findes især om vaaren i april
og begyndelsen af mai i mængde i amtet, og den fanges da i
stort antal. Nordlændingen har ikke navn paa smaafuglene
undtagen paa snespurven, som kaldes «snetitting», ellers pleier de at
kalde smaafuglene titting».

Snetittingen fanges meget med snare, tvundet af hestetagl
med enderne fæstet i en hampetraad eller ogsaa i smaa træstokke,
der er klovet i to dele. I Lyngen fangedes den ogsaa paa den
maade, at der opreistes en grind med garn i skraastilling mod
en stok, en slags fældeindretning. Sneen feiedes bort under
grinden, hvortil blev strøet græsstøv; naar snetittingen lokkedes
under grinden, rykkedes stokken bort, hvorved grinden faldt.
Denne fangstmaade kunde dog bruges kun i stille veir; thi hvis
garnet rørtes, blev fuglene skræmte.

Gulspurven (emberiza citrinella) skal ogsaa forekomme.

Sivspurven (emberiza schoeniclus) kommer i slutten af mai og
træffes almindelig i birke- og vidjekrat.

Graaspurven (fringilla domestica) synes at være indvandret i
den seneste tid.

Dens nærmeste frænde, pilfinken (passer montanus), som har
en stor lighed med graaspurven, er mere almindelig.

Graasisiken (fringilla linaria) er hyppig i birkelierne, samt
høst og vaar paa sletterne. Den er stationær og skal af
befolkningen kaldes sisseronnik.

Bjergfinken (fringilla montifringiUa) er iagttaget saa tidlig som
i midten af mai og er almindelig.

Sidensvansen (ampelis garulus) træffes enkelte aar i skogene,
medens den andre aar er rent borte.

Konglebiten (pi,nicola enueleator) findes her og der.

Af svaler Andes:

Strandsvalen (hirundo riparia), der bygger sine reder i steile
sandbakker eller i torvtagene.

De kraakefugle, som Andes i amtet, er:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/19-1/0362.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free