Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.352
TROMSO AMT.
paper, en enkelt trækryber (certhia familiaris), nogle fuglekonger
(regulus regulus), samt en sjelden gang den langhalede meise
(acredula caudata), den sidste hovedarten med det helt hvide hoved,
den eneste form, som forekommer i Norge. (Ungerne i rededragten
har dog mørk øiestribe.)
Endelig maa vi af de stationære arter nævne de 3
velbekjendte frænder, skjæren, kraaken og ravnen.
Vadefugle. Heiloen (charadrius apricarius) eller brokfuglen pleier
at komme i begyndelsen af mai og reiser igjen i august. Den
klækker gjerne i myrerne og er almindelig paa alle fladere
strækninger. Dens slægtning:
Fjeldloen (charadrius morinellus) pleier gjerne at holde til liøit
oppe paa fjeldene.
Strandrylen (charadrius hiaücula) er almindelig ved stranden,
hvor den gjerne pleier leve ved siden af
Kjelden (haematopus ostralegus), som viser sig allerede i sidste
halvdel af marts, og som er meget almindelig ved kysterne.
Kvikke-kj elden (strepsilus interpres) er ogsaa temmelig almindelig
ved kysten.
Storspoven (numenius arguata) og
Smaaspoven (numenius phoeopus) er almindelig paa
myrstræk-ningerne. Smaaspoven kommer gjerne i begyndelsen af april,
storspoven pleier at komme et par uger senere.
Fjærepisten (tringa maritimo) er stationær i amtet. Hos denne
art pleier hannen, hvad forøvrigt er tilfælde ved flere af de
arktiske vadere, ruge og opføde ungerne, ligeledes hos en anden
strandvibe (tringa temminckü), som ogsaa findes i amtet.
Strandviben fanges i snarer som smaatittingen. Snarerne
stilles i fjæren, og man følger strandviben med smaa skridt, saa
at den jages ind i snaren.
Den foranderlige strandvibe (tringa alpina) findes paa myrerne.
Den lille vader (tringa minuta) forekommer, og det er muligt,
at den sporadisk kan findes rugende i amtet.
Glutsneppen (totanus glottis) er temmelig almindelig f. eks. i
Maalselvdalen. Den kaldes ofte «klyvi».
Harlekinssneppen (totanus fasens) er iagttaget oftere ved Tromsø.
Den grøribenede sneppe (totanus glareola) forekommer, men sjelden.
Skvatkjelden (totanus calidris) er almindelig, men pleier ikke
at komme før midt i mai.
Sothønen (fulica atra) er oftere skudt i amtet.
Rugden (scolopax rusticola) forekommer i Maalselvdalen; den
er ogsaa seet trække paa Hinnøen.
Brushanen (machetes pugnax) er almindelig i amtet, hvor den
paa myrerne opforer sine bekjendte kamplege.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
