Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DYRKMV ()(i .IAOT
Hunmyggen gyder sit ætsende spyt i saaret — vistnok myresyre —
derfor klør og svider det. Lidt ammoniak til at mætte syren
dulmer smerten, ogsaa kloroform hjælper.
Renen plages af et par arter af bræmse)■ (oestridæ); disse er
tovingede fluer med stærkt haaret krop. Sine æg lægger de i
forskjellige dyr, i hvilke larverne senere tilbringer livet i forskjellige
dele af legemet hos de forskjellige arter.
jßenbræmsen (oestms tarandi) er omtrent 2/s tomme lang;
lysegul med et sort baand over ryggen. Hele kroppen er stærkt
lodden. Æggene lægges paa renens ryg, hvor de glider ned
mellem haarene til huden, og udklækkes der ved varmen fra
dyret. Larverne gnager sig gjennem huden, hvor de ligger
vinteren over. Næste aar kryber de ud og forlader fuldvoksne
dyret, falder til jorden og forpupper sig i denne. Af puppen
udklækkes den fuldt udviklede bræmse, der parrer sig straks,
hvorpaa hannerne dor. Hunnerne lever en stund længere, til de
har lagt sine æg, hvorpaa de ogsaa dør. Levetiden fra ægget af
er saaledes et aar.
Larven ligger i den svulst, som dannes under huden,
og aander gjennem det hul i huden, hvorigjennem den er
krobet ind. Larvens tilstedeværelse i huden foraarsager i
hulheden materie (pus), hvoraf (Ivret plages, og skindet
be-dærves.
Næsebræmsen (oestrus nasalis) lægger sine æg i renens
næsebor. Den her af ægget udviklede lille larve kryber op igjennem
næsen til en hulhed under roden af hornene. Som fuldvoksne
kryber de da ned i næsehulen igjen, hvor dyret bringes til at nyse
ved larvens bevægelse inde i næsen, og under dennes nysen
drysser larverne til jorden, hvori de forpupper sig.
For at undgaa bræmsen søger renen hen til kysten og nogne
fjeldhøider.
Spyfluerne (eälliphora vomitoria og calliphora erythrocephala)
eidet, som især bedræver fisken som er hjeldhængt, i den saakaldte
makketid. De lægger nemlig sine æg i fisken, og af æggene
kommer nogle store modbydelige larver, som æder fisken op, saa
at kun skindet hænger igjen som et usselt futeral. Fugtig, kold
og blæsende luft stanser tidt deres udvikling.
Aame eller græsmark, larven af græsflyet (charæas graminis),
er et skadedyr, som med kortere eller længere aarrækker optræder
i massevis og fortærer enggræsset. Disse larver hærjede i Tromsø
amt i 1890 til 1892.
Fjeldbirkmaaleren ((idaris dilutata), den grønne larve af en
sommerfugl, hærjede voldsomt i 1891 og 1892 birkeskogen i
Bardodalen. De helt udgaaede birketræer kunde tælles i hundrede
tusener fra smaa buske til gamle træer; over større strækninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
