Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ITSKEIUKH.
til 100 favne og mere. en den fanges ogsaa under de store
skreifiskerier i forskjellig hoide over bunden.
Skreien eller vaartorsken kommer i januar og februar samt
i marts maaned i mængder ind til kysterne, og det spørgsmaal
paatrænger sig, hvorfra disse uhj-re mængder af vaartorsk kommer.
I sine bekjendte undersøgelser over skreiens naturhistorie er
professor G. O. Sars kommet til det resultat, at skreien helt fra
den 80de breddegrad samler sig langs den undersøiske barriere,
der begrændser det dybe, vestlige hav fra det forholdsvis grunde
østhav.
Det er allerede tidligere omtalt, at den store styrtning mod
verdenshavet, hvilken gaar langs den norske kyst, og hvoraf
Storeggen og Vesteraalseggen udgjør en del, ikke fortsætter
saaledes, som tidligere ofte antaget, langs den norske kyst, men at
den strækker sig bort imod Beeren Eiland og videre nordover
til Spitzbergen, og videre langs Spitzbergens kyst til den 80de
breddegrad. Der er videre før omtalt, at her er en lang
sammenhængende skraaning eller brun, havbrun, — ikke havbro
hvilken overalt, hvor den er undersøgt, viser sig at have
betingelser for torskens trivsel, og som i det hele vrimler af fisk.
Langs den omtalte barriere har stimerne en sikker veiledning
til at finde frem til sine legepladse, idet eggen ligger som en
slagen landevei ligefra Spitzbergens nordpynt og sydover forbi
Beeren Eiland til Norge, som den netop træffer i høide med den
berømte, langt ud i havet stikkende Lofotgruppe, saaledes som
ovenfor under afsnittet om havet, fjorde og havne nærmere
omtalt.
Om den vei, ad hvilken skreien søger ind under kysten, tør
det vel i sin almindelighed siges, at den paa sine vandringer
følger skraaninger i havbunden paa ca. 100 favne, undertiden
mere og undertiden mindre, men altid deslige skraaninger. Det
viser sig nemlig, naar man efter fiskernes opgaver trækker op
med for fiskepladsene i havet, saa ligger altid disse fiskepladse
paa skraaninger fra 40 til 100 favne og mere.
Denne regel vil man finde bekræftet ved undersøgelsen af
hundreder af fiskepladse.
Hvis man ikke tillægger skreien stor intelligens med hensyn
til stedsans, men forudsætter, at hovedmassen folger havbunden
i et dyb, der passer bedst for dens natur- og livsbetingelser, saa
vil følgen heraf være, at skreien stadig søger langs brunen, der
er en hovedvei, idet den skyder op over brunen eller eggen og op
paa landbakken til sine gydepladse, eftersom det her maatte falde
bekvemmest for legen.
Men hvis skreien, der jo er en bundfisk, paa sin vei til sine
legepladse, ikke har anden veiledning for sin undersøiske naviga-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
