- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIX. Tromsø Amt. Første del (1899) /
375

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FISKERIER.

375

af meget forskjellig storrelse, fra 1—3 kg. sloiet; eier følger ogsaa
med skrei, hvis blaarøde rognposer viser, at den har nylig gydt.
Der faaes lidt torsk, hvis rogn endnu er fast, og adskillig hyse;
enkeltvis desuden havkat, brosme, flyndre og kveite. Mod fiskets
slutning kommer seien.

Undertiden kommer lodden tidlig, endog i december, andre
aar kommer den ikke for i midten af april, og sine steder tildels
senere. Der er ogsaa perioder, da den er bleven ganske borte,
og steder, hvor dens komme snarere er undtagelse end regel.
Gydningstiåen er meget forskjellig; man kan finde fuldmoden
rogn i den fra slutningen af april til slutningen af juli. Som
regel er fisketiden fra begyndelsen af april til slutningen af mai.

Hovedredskabet er dybsagn. Baadene i Finmarken er mest
fembøringer med en besætning af 5 mand; i den senere tid ogsaa
andre baade. Baaden bruges til logis, idet man bliver liggende
ude paa sjøen, indtil man har faaet last, eller indtil man af
andre grunde søger havn. Baadhuset er paa finmarksturen fiskernes
hjem. Ved et let tag dannes køieplads.

Dybsagnsfisket er ofte et meget let fiske, da torsken ikke
sjelden staar kun et par favne under baaden selv paa større
dybder. Til andre tider maa den søges ved bunden, og da kan
den være tung nok at trække. Pilk bruges ikke.

Liner bruges under hele fisket kun enkelte steder, som for:
Loppen, Kjelvik, Honningvaag, Kjøllefjord og fra Ekerøen indover
mod bunden af Varangerfjorden, samt delvis af hjembyggere,
fornemmelig i Vestfinmarken, forsaavidt agn kan faaes.

Mod fiskets slutning begynder linefisket at blive almindeligere.
Den meste loddetorsk og lodde er da borte og er bleven afløst af
skrei, hyse og andre fiske, der gaar mere spredt, hvorfor et mere
vidtrækkende redskab nu er det fordelagtigste. Som agn bruges:
fjæremark, skjæl, mort, større fisk, som skjæres i stykker, fersk
og saltet sild samt lodde, hvis saadan kan faaes.

Liner har været benyttet forholdsvis tidlig i Finmarken.
Efter oktroi af 25de april 1702 lader linebruget til at have været
almindeligt i Vardø og Vadsø distrikt.

Lodden forekommer ofte i uhyre stimer. Den kan staa fra
land til flere mile ude tilhavs samt ikke sjelden saa tæt og
hoit i vandet, selv paa store dybder, at den kan øses op med
hov. Størsteparten gyder vistnok paa dybt vande. Om
sommeren træffer hvalfangerne den oftere ud i Ishavet. Den
meste fangst foregaar med not, saavel under land som i aaben
sjo, og med noten gjøres rundkast. Fisket efter lodde drives
dels som særskilt forretning, idet udbyttet sælges til linefiskerne,
dels er flere af disse fælles om en not. Russerne, som mest
driver linefiske, har ordnet sig bedre end nordmændene, idet en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/19-1/0391.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free