Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKERIER.
379
skulde drage til det sarume punkt paa den norske kyst, for at
redde sig ind i fjordene.
Ogsaa i sommerfiskerierne i Finmarken deltager et ikke ringe
antal af amtets fiskere, dels med notbrug (4 baade og 12 mand
for hver not) til fangst af sei, dels med line- og gangvadbrug til
fiske af torsk og kveite. Udbyttet bringes hovedsagelig hjem i
form af mel og gryn, tiltusket hos russerne mod fiskevarer i raa
tilstand.
Fiskerier inden amtet. Disse nordlige haves uudtømmelige
fiskerigdom er tilstrækkelig bekjendt, skriver amtmanden i sin
beretning 1851—55. Man kan næsten sige, at der kun tiltrænges
folk og nogenlunde rimeligt veir, d. v. s. saadant veir, at man
kan komme paa sjøen, «sjøvær , for at trække saameget fisk man
vil eller kan finde anvendelse for. Det er vistnok ikke til enhver
aarets tid eller jevnt fordelt rundt den hele vidtløftige
kyststrækning, at havet heropjæ vrimler saaledes af fisk. Disse
indsig af torskearter, der danner de store fiskerier, er periodiske og
gaar i stim, der ikke stedse søger de samme kyststrækninger.
Men fisk i tilstrækkelig mængde til befolkningens og kvægets
næring findes dog for det meste rundt den hele kyst og i de
dybe fjorde til enhver aarstid.
Desuden har de paa sine egne kyster omtrent samtidigen
med lofotfisket et lignende fiskeri, nemlig af vaartorsk eller skrei,
der søger ind for at gyde, hvorfor dette fiske kaldes «gaatfiske»
eller gydefiske, til forskjel for det noget senere indtræffende
loddefiske».
Sommerfisket, der fornemmelig gaar ud over en anden
torskeart, seien, er ogsaa af stor betydning for amtsdistriktet. Det
drives over det hele amt fra juli og til september maaned og
fornemmelig i de dybe fjorde med garn, dorg og not, saavel
stænge- som sænke- eller synkenot. Ved Bergsøerne i Senjen og
ved Andenes forefalder større seifiskerier, hvori fiskere fra
Trondenes, Bjarkø og Ibbestad ogsaa deltager.
Skreifisket eller vaartorskfisket inden amtets grændser er
af vigtighed, men ikke saa vigtigt som lofot- og loddefisket.
Følgende tal viser antallet af fiskere, udbyttet o. s. v.
Skreifisket i Tromsø amt:
1891. 1892. 1893. 1894. 1895. 1890
Antal fiskere..... 3 452 4 366 5 331 5 214 4 995 5 225
Deraf udrustet med garn 259 395 295 4 ;’ — 29
line 1 740 2 035 2 776 4 058 4 025 4 155
—»— snore 4 — — — — —
—5— garn
og andre redskaber . 238 983 982 131 211 235
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
