Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKKRIKR.
399
krøkeangler, indtil leveren er udtagen. Fiskeren maa med begge
arme, saalangt disse naar, ind i dens bug, for at slide det store
leverhoved lost, hvad der i sjøgang er et vaadt arbeide.
Er det en stor haakjærring, kan dens lever fylde 4 tønder.
Dass siger: en Hollands Cordel. Af 11/ä tønde lever erholdes
1 tønde tran.
Naar leveren er taget ud af fisken, blæses maven fuld af
luft, forat haakjærringeu ikke skal synke der, hvor man har
ankret; kameraterne vilde da fraadse i den døde haakjærring og
forsmaa fiskernes agn. Denne fremgangsmaade er gammel; i en
beskrivelse fra 1651 siges:
Om sommeren naar den kommer paa deris Fisker Krog, da
udtage de Leffveren der aff, oc siden sye de bugen sammen igjen,
oesaa blæse de den fuld aff Væir med it ror eller Pibe, paa det
at den icke skal nedsiuneke, oc anden fisk skal sky derfor.
A*. Norman skriver i sin beskrivelse af Trano præstegjeld i 1817:
I den senere tid har adskillige og tildels med held lagt sig
efter haaskjerdingfangst, som i fortiden skal være meget benyttet,
men siden i mange aar var gaaet af brug.
Haakjærringens kjod, som nu kastes bort, blev tidligere
raket og torret; men dette er nu, som det synes, gaaet næsten
af brug i Norge, og holder paa at gaa af brug paa Island ogsaa.
Tidligere blev kjødet fortæret her i landet, saaledes som
Petter Dass forklarer om haakjærringen:
Man skjær hendes Kjød udi Ræklinge-Rad,
Dog bliver det ingen velsmagende Mad,
Førend den kan aarsgammel vorde.
Kunsten at tilberede liaakjærringkjød, saaledes som
islæn-dingerne gjor det, skal her omtales, forat den ikke skal glemmes,
og der er vel grund til at tro, at fremgangsmaaden her i landet
ikke var synderlig forskjellig fra islændingernes.
Kjodet skjæres op i stykker paa 5 til 6 kg. og vaskes
omhyggeligt i salt vand. Saa lægges de i et fad eller endnu bedre
i en grav i en aurbakke, om saadan findes. Fadet eller graven
beklædes forst med skind af haakjærringen, stykkerne pakkes saa
tæt sammen som mulig, og saa tildækkes det med en stor bunke
sten, saa at der blir betydelig pres paa kjodet. Efter nogle dages
forløb begynder kjødet at gjære, saa der blir varmt i kjødbunken;
man lader det ligge 7—14 dage, eftersom det er varmt eller koldt
i veiret. Derpaa tages det op og vaskes omhyggelig. Stykkerne
skjæres saa i strimler, passende til lufttørring og tørres paa
sædvanlig maade.
Kjodet har en stærk syrlig lugt, naar det tages op af fadet,
og det er denne, som har skræmt folk. Men naar kjødet er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
