- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIX. Tromsø Amt. Første del (1899) /
405

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FISKKRIKR.

405

Aborren lindes i 2 tjern i Maalselvdalen og i 2 tjern i Bardo,
samt i Sandsvatn i Malangen. Karudser er kimstigen fort til
Prestvatn paa Tromsøen i 1883, hvor den nu findes i mængde.
Dette er, saavidt vides, karudsens nordligste udbredelse.

Si/i er der i nogle grændsevande i Maalselven.

Aal forekommer i vandene i Rosfjord i Malangen, samt i
vande i Trondenes, men vides ellers ikke at forekomme i
ferskvand i amtet. Aal spises ikke af amtets befolkning.

I Maalselvdalen forekommer mindst 7 arter fiske (lake, harr,
orret, røie, gjedde, abor og gørsild i bækken ved Øverby og i
Fjeldfrøskelv, hertil kommer sik i vandene ind mod grændsen);
abor og gjedde findes ofte sammen og har en meget sporadisk
udbredelse. Harren findes i hoved vas draget samt i de
lavtliggende vande Raavatn og litle Rostavatn, i bielvene rimeligvis kun
op til de förste fossefald som i Takelv og Fjeldfrøskelv. Laken
har større udbredelse, men findes dog ikke overalt; saaledes er
der i Fjeldf røsk vatn kun orret og røie og i det store Takvatn
mærkeligt nok kun en fiskeart : ørret af en liden, høist
eiendommelig race, men udmærket af smag og høit vurderet af opsidderne,
der i legetiden (Ilte september er den i fuld leg) fanger
betydelige kvantiteter paa garn. Ørret og røie er mest udbredt, den
sidste skal gaa hoiest tilfjelds; i det lille fiskerige Raavatn ved
Øverby naar begge arter (her er ogsaa harr og lake) en særdeles
kraftig udvikling; den roie, der i legetiden (fra begyndelsen af
september) fiskes her, har neppe sin lige i fedme og betydelige
dimensioner. En flyndreart gaar lige til Fagerli.

1 bækken, der fører fra Raavatn forbi Øverby til kjosen i
Fjeldfrøskelven, findesen fisk, der kaldes «gørsild«, phoxinus aphya,
orekjyte), der hidtil i stiftet kun var iagttaget i Finmarkens amt
hvor den synes at have en stor udbredelse. Den leger i
Øverby-bækken i store stimer i juni. Den synes fornemmelig at holde
sig i denne bæk, men gaar dog ogsaa ind i Raavatn og kjosen i
Fjeldfrøskelven, men ikke ud i selve vasdraget, ialfald har ingen
seet deu der. I Øverbybækken er den kjendt og omtalt af alle
som en underlig fisk, der ikke findes andetsteds i Maalselvens
dal-fore. I Raavatn lever en ægte gasterosteus (vistnok forma gymnurm);
dette er omtrent (3 mil fra sjøen, men udentvil følger den
hoved-vasdraget igjennem Rostavatn ligetil den svenske grændse, da
ingen fossefald eller andre forhindringer findes. I det nævnte
lille Raavatn lever saaledes 0 arter ferskvandsfisk: orret, roie,
harr, lake, gørsild og gasterosteus.

Finnernes navne paa ferskvandsfisk er:

Laks, luossa, generel benævnelse; duovve, er hunlaks.

Loussajuolgge er en mindre laks, som gaar op i de
mindre elve.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/19-1/0421.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free