Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.410
TROMSO AMT.
Finhvalen, ogsaa kaldet sildehvalen, silderor, rorhvalen
(balæ-noptera musculus), naar den er mager, langrør, er den egentlige
loddehval og lever af lodde, sild, samt tildels kril. Den viser
sig samtidig med lodden, ofte i slutningen af februar. Længden
er 18—20 m., sjelden over 22 m.
Knølh valen (megaptera boops) er maaske den samme som
tue-hvalen og hører til de langhaandede finhvaler; den kaldes ogsaa
troldhval og langarm. Det er ikke let at komme til at lændse
den, og den er derfor den vanskeligste hval at dræbe. Barderne
er graasorte med gulagtige haar. Den lever ligesom finhvalen af
lodde, smaafisk, kril og andre smaa krebsdyr og viser sig tidlig.
Længden er som regel 12—16 m., men kan naa op til 18 ni.
Den er kort og fed og mærkelig ved sine lange luffer og sin
brede hale. Den er udsat for parasiter, idet store balaner og
hvallus og langhalser (ceripedier) vokser paa den.
Seihvalen (balænoptera borealis) er fra 12—15 op til 16 ni.
lang. Den forekommer i havet ved amtet fra mai til
slutningen af august. Den lever af den samme eopepode (ca.Ian iis
finmarcMcus) som seien, og ligesaa af den samme ræke som
blaa-hvalen. Seihvalen er vigtig for fangsten. Den leverer fortrinlige
barder, men er den mindste af de fangede arter.
Vaagehvalen (balænoptera rost rata) er almindelig; den sees
saaledes i Tromsøsundet, hvor den er lige almindelig som finhvalen;
men den er ikke gjenstand for jagt.
Bottlenosen eller næbhvalen (hyperoodon rostratum) forekommer
ved amtets kyster, men ikke i mængde. I Ishavet er den
gjenstand for en ret betydelig fangst langs iskanten.
Hvidfisken (beluga leucas) forekommer nu og da i amtet, selv
ind i fjorde som Malangenfjord og Tromsøsundet. Under
Spitz-bergen og Novaja Semlja er den gjenstand for fangst, der til sine
tider har været ret betydelig.
Grindhvalen (globicephalus melas) forekommer, men der er af
denne hval kun ét stort stæng i Grotavær i oktober 1875, da der
stængtes 180 eksemplarer.
Staurhyrningen eller staurvagnen (grampus gladiator) er
almindelig og fanges af og til, idet den tilfældig lober sig
paa land.
Hoggvagnen er en hval af størrelse som en nise, som angriber
bardehvaler som finhvalen, der oftest springer høit op af vandet
for at blive kvit sine forfølgere. Hoggvagnen findes ikke i noget
museum, og den er maaske ikke andet end unger af
staurvagnen.
Det eksemplar af staurvagnen, som er i Tromsø museum,
omkom paa den maade, at en edderfugl, som den skulde sluge,
sad fast i luftrøret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
