Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
438
TKOMSO AMT.
I A’ordreisen er der nogle kobberforekomster, paa hvilke
under-sogelsesarbeidet nvlig er begyndt.
Kobbermalmanvisninger er der i Kvæfjord.
Anvisninger paa kobbermalm findes i fjeldet syd for Sikka
varre i Reisen, i Kaafjorddalen og flere steder.
I fjeldet Rubben i Bardo anstilledes forsøgsdrift paa
sølvholdig blyglands i sommeren 1865 med 4 mand i en tid af
omtrent 5 maaneder, hvilken drift i 1866 fortsattes med 5 mand
fra begyndelsen af juli til midten af september. Sølvholdigheden
var 5—6 lod i 100 pd. blyglands.
Ertsen optraadte kun i nyrer; transportomkostningerne var
store, og driften svarede ikke regning.
Ved Harstad i Trondenes er fundet nikkelholdig magnetkis i
kalksten.
Guld er paavist flere steder i Tromsø amt, men altid i smaa
mængder. Saaledes er spor fundet ved sammenløbet af Rosta-,
Tamok- og Divielven og i Russenesbækken. Maaske burde
undersøges paa guld Gævdnjajok, der fra granitfjeldene paa sydsiden af
Altevatn har fort ned en umaadelig mængde sand, som er
opstuvet i banker paa dens bredder.
I alluvialmasserne i Nordreisen, Maalselven og Lakselv er
guld paavist, men man har ikke fundet mængder af betydning.
Dermed er dog ikke givet, af guld i drivværdige kvantiteter i
disse distrikter ikke kan findes. I grusmarker, der er forte ned
af elvene og afsatte i indsjøer eller i havet, findes næsten kun fint
guld, spredt omkring i umaadelige marker af uholdigt materiale.
Naar man skal soge efter guld, maa man gaa op i elve og
bække udenfor de postglaciale alluvialafsætningers omraade, og
ikke alene ved selve driften, men ved alle foreløbige undersøgelser
maa man ved prøvebullerne gaa helt ned til det faste fjeld.
Foruden paa de nævnte steder kunde der maaske være grund
til at søge efter guld i Kaafjorddalen i Lyngen og nogle andre
steder i Tromsø amt, hvor man har fordelen af stor forskjel i
elvenes niveau og stærk udbredelse af lose skifere.
Heller og tagskifere kommer fra Kvænangen fra gaarden
Strømsnes. Det er en glimmer- og kloritførende kvartsskifer, der
giver stærke og tykke heller, der tildels kan benyttes som
tagskifere, og de produceres saa billige, at de kan konkurrere i
Trondhjem, og i de sidste aar er de udført til Kristiania.
Disse skifere har adskillig udbredelse i Kvænangen og har
været brudt i omtrent 15 aar.
Paa flere gaarde i Nordreisen er der ogsaa hellebrud, og
hellerne her udfores fra Sørkjos og Storneshavn.
Paa gaarden Svartnes i Balsfjorden er der ogsaa optaget et
skiferbrud, og heller er brudt i Lenviken og Maalselven.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
