- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIX. Tromsø Amt. Første del (1899) /
442

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

.442

TROMSO AMT.

Strikkede sager, vanter, strømper, troier, barneskjort o. desl.
tilvirkes.

Tilvirkning af stof (værken) og vadmel er almindelig.

Flere af landdistrikterne har udmærket sig ved denne art
vævning, saaledes Hillesø og Dyre samt Ibbestad, Maalselven,
Tromsøsundet, Balsfjord og Karlsø.

Simplere vævning af aaklæder, ryer og græner gulvtæpper)
foregaar i flere herreder.

Gaardbrugerne har fra gammel tid været sin egen
haandværk«- og er det endnu for en ikke ringe del. Nogen forandring
har i de sidste aar fundet sted, og endel skræddere, skomagere,
malere, snedkere, smede og tømmermænd er nu stadig sysselsatte
med sin haandtering i distriktet.

I regelen findes vel nu rundt i bygderne det for behovet
nødvendige antal af de sædvanlige haandværkere, men oftest
drives dog haandværket som en bisag ved siden af fiskeri og
jordbrug, og af enkelte arter af haandværksprodukter bliver
ikke saa lidet indført. Navnlig gjælder dette færdigsyede
klæder og skotøi, hvoraf en stor del indkjobes under de store
fiskerier.

Nogen indtægt ved salg af haandværksarbeider til andre
distrikter har neppe andre bygder end Maalselven og Bardo,
hvorfra der aarlig sælges endel tømrede huse, oparbeidede tønder,
ski og endel andre trævarer.

En lidt udviklet haaiidværksindustri er helst der, hvor
levesættet i det liele taget er mere oplandsk.

I sjodistrikterne er der ogsaa nogen haandværksvirksomlied,
idet en større del af beboerne er selvhjulpne, men for at kunne
hjælpe sig nogenlunde, befatter man sig med flere grene af
haand-værksvirksomheden, uden at man opnaar videre færdighed i nogen
enkelt; de tilvirkede produkter er derfor ofte primitive.

I landdistrikterne vælges undertiden en enkelt gren af
liaand-værksvirksomheden som hovedbeskjæftigelse eller som bisyssel ved
siden af gaardsstellet eller sjøbruget.

Landdistrikternes befolkning er mindre nøieseende med
haand-værksarbeidernes udstyr end bybeboerne, hvorfor haandværkerne
paa landet heller ikke har den spore til at lægge vind paa
fuldkommenhed som haandværksstanden i byerne, ligesom de da heller
ikke har anledning til uddannelse.

Industri. Baadbygnint/ drives kun i ringe udstrækning. Fra
Kvænangen og tildels Maalselven og Lyngen kommer endel
smaa-baade, og i Nordreisen arbeides nogle otringer. Ellers blir alle
slags baade, store og smaa, indkjøbt fra Nordland, hovedsagelig
fra Ranen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/19-1/0458.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free