Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.444
TROMSO AMT.
Idet 1294 af Erik Magnusson tyskerne tilstaaede privilegium
gjordes den indskrænkning, at de ikke uden særlig tilladelse i
hvert enkelt tilfælde maatte seile med sine varer nordenom Bergen
(ultra Bergas versus partes boreales), og de var saaledes udelukket
fra handel paa Nordlandene. Allerede paa denne tid er vel
grundvolden lagt til den intime handelsforbindelse mellem Nordlandene
og Bergen.
Haakon Magnussøns retterbod om udlændingers handel paa
det nordlige Norge og skatlandene er udateret, men efter Norges
gamle love sandsynligvis udstedt i Bergen Ilte juni 1302; det
heder her, at ingen udenlandsk mand skal føre eller sende sit
gods nordenfor Bergen.
Denne bestemmelse og de senere i 1340 og 1372 hindrede
vistnok de hanseatiske kjøbmænd i direkte at tilrive sig
nordlands-handelen, om de end indirekte gjorde det over Bergen.
Retterbod af 1384 bestemte, at befolkningen i Finmarken og
Haalogaland skulde seile til Vaagan, men vore kjøbmænd i
Bergen seile til Vaagan og gjøre der sit kjøbstevne .
Det var planen dengang at koncentrere al handel med
udlandet i Bergen; herfra skulde al tørfisk, tran o. s. v. udfores til
udlandet. Udlændinger flk som folge heraf ikke lov til at seile
nordenfor Bergen til skatlandene.
Forbudene bevirkede, som berørt, at hanseaterne ikke direkte
fik bemægtiget sig lofotfisket og de andre fiskerier i det nordlige
Norge, og det gjorde en større handelsby af Bergen.
I 1444 blev det bestemt, at ingen nordmand, som kom til
Bergen, skulde losse sine varer undtagen i de norske kjobmænds
huse; men de nordlændinger, som kom til Bergen, var allerede
da saa gjældbundne til de tyske kjøbmænd i Bergen, at de ikke
kunde rive sig los. Enhver nordlænding, som stod i gjældsforhold
til bergensk borger, var det nemlig forbudt at drive handel med
nogen anden.
Fra 1445 havde ogsaa Trondhjems borgere ret til at handle
i Nordlandene.
Ved den saakaldte Odense reces af 25de juli 1560 hævdedes
med megen bestemthed bergensernes ret til nordlandshandelen.
De bergenske borgere og de kontorske kjøbmænd var
priviligerede til at beseile Nordland og udfore varer derfra, dog med
den indskrænkning, at de ikke umiddelbart skulde seile til de
udenlandske havne, men forst reise indom Bergen, der skulde
være det store oplagssted for disse varer.
Nordlændingerne synes at have opfattet dette, som om de
for sit vedkommende havde ret til at beseile fremmede havne,
og andre nationers skibe søgte at komme ind i
nordlands-handelen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
