Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.470
TROMSO AMT.
Seksring eller færing til 3 par aarer.
Kjeks til 2 par aarer.
Til de store fiskerier bruges for det meste femboringen.
Denne var tidligere sædvanligvis ikke større end af omtrent 25
tdrs. drægtighed, men i senere aar har man begyndt at bygge
dem større, nemlig op til 50 tdrs.
Den har 5 rum foruden fram- og bagskot, nemlig:
1. Skotten.
2. Framseglen.
3. Agterseglen.
4. Bagrummet.
5. Agtrerummet.
Mellem hvert rum er der et «band», spant, foruden et i hvert
skot, alle tildannede af krumvoksede træer efter den façon baaden
skal have, og ved hvert band undtagen de i skotterne
er en tofte. Æsingen gaar fra stevn til stevn og ligger, som før
bemærket, en bordbredde nede i baaden. Paa det øverste bord
fæstes keiperne ved et par trænagler gjennem dette. Keipen
støttes ved to pinder fra denne til æsingen.
Paa forstavnen, der, som før nævnt, helder noget bagover,
er anbragt en krydsstok», eller et stykke træ, lagt tvers over
stevnen; til de udstaaende dele af denne stok fæstes landtangene,
naar baaden fortøies.
Paa den laveste del af baaden anbringes ovenpaa ripen et
bord paa kant, «skvætvien , for at hindre, at sjøen slaar ind.
Kjolens underkant er belagt med et stykke haardere træ,
almindeligvis birk, for at bevare den, naar baaden trækkes paa
land. Dette træstykke kaldes draget».
Styret (roret) er ved et fra dette udstaaende tvertræ forbundet
med en lang stang, «styrvol , ved hvilken roret manøvreres. .
Masten støttes ved vant, der tages gjennem hullet i øverste
bord eller gjennem sammesteds anbragte stropper og gjøres fast
om egen part; staget vises gjennem en blok paa forstavnen og
gjøres ligeledes fast om egen part.
Seilet har en rad søftebaand enten under raaen eller ned
underliget.
Til de staaende lig er fastnaiet de saakaldte kløer; (det
samme som rebløierter paa almindelige skibsseil).
Antallet af disse kan være 3, 4 ;i 5 paa hver side; de
tildannes af ener- og birkekviste De benyttes til at rebe (hvilket
her kaldes at sætte en klo») derved, at tampen af skjøderne
(frain-og bagskautet) tages og hales igjennem dem.
Noget ind fra de staaende lig paa hver side er anbragt de
saakaldte handsøft», et stykke line eller tyndt taug, fastgjort i
huller i seilet. Disse handsøft tjener til at dæmpe vinden i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
