Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KOMMl’NIKATIONSMim.Klt.
517
en kongelig resolution af 22de oktober 182b, at følgende
vejstrækninger skulde være offentlige veie: Veien over
Kvæfjord-eidet paa Hinnøen i Senjen fra Kvæfjord eller Raa præstegaard
og handelsstedet Borkenes til Trondenes kirke; den vei, der fra
Salangenfjord fører gjennem Salangdaleu og videre gjennem Bardo
og Maalselven til Hollændernes og Maalsnes ved Malangenfjord,
tilligemed de tvende til denne vei stødende sideveie fra søndre
Bardodal og søndre Maalselvdal; veien over det omtrent 2000 alen
brede Katfjordeide paa Kvaloen i Tromsø præstegjeld mellem
Katfjorden og Tromsøfjorden; veien over det omtrent V* mil
brede eid i Lyngen præstegjeld mellem den fra Ulfsfjorden
indgaaende arni, Nordkjosen kaldet, og Lyngenfjorden; samt veien
over Alteidet paa grændsen mellem Senjen og Tromsø fogderi og
Alten, omtrent 11/i mil lang.
Paa de her nævnte veie fandtes imidlertid ikke vei i dette
ords almindelige betydning; hvad der da var udrettet,
indskrænkede sig hovedsagelig til bort rydning af de allerværste
hindringer, og veiene var i virkeligheden ikke andet end de spor, som
trafiken selv havde dannet.
Af alle disse som offentlige veie klassificerede strækninger
var det kun en, nemlig den omtrent 1/i mil lange strækning over
Lyngseidet, som var bragt i den stand, at den var farbar med
kjøreredskaber; alle de øvrige kunde i det høieste benyttes som
rideveie.
I 1845 var der endnu i amtet ikke nogen med hjulredskab
farbar vei undtagen den lille stump over Lyngseidet, som iøvrigt
forst i 1845 blev gjort fremkommelig ved broer. Veien mellem
Trondenes og Kvæfjord blev farbar med hjulredskab
omkring 1847.
I 1855 berettes, at man havde oparbeidet veie i Maalselven
og Bardo, og sansen for veies betydning var vakt.
For befolkningen i de betydelige dalfører, særlig i amtets
sydlige del, er landeveiene nu lige ud nødvendige; mellem de lange,
dybt indskaarne fjorde paa fastlandet og paa de store øer lettes
færdselen i hoi grad ved anlæg af veie over de oftest låve eider:
haarde sjøstykker gjør veie paakrævet paa flere steder langs fjorde
og sund, hvor fremkomsten tilvands skulde synes at være den
letteste og naturligste. Endvidere bør nævnes, at isen i endel
fjorde gjør veianlæg langs disse fra det indre og udover til isfrit
vand høist paakrævet.
Skjønt de fleste veiforbindelser er af mere eller mindre lokal
betydning, er der dog dels udført og dels projekteret ruter af
betragtelig længde.
Ifølge lensmændenes opgaver var ved udgangen af 1890
længden af de offentlige veie inden de enkelte herreder:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
