- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIX. Tromsø Amt. Første del (1899) /
526

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

TROMSØ AMT.

Dit Held du aldrig savne

I Storm og Bolgers Dvst,
Du Fortids Heltes Navne,
Du Nutids Pryd og Lyst.

Som man ser, gaar digterens ønske ikke videre end til at
udtale haabet om, at dampskibet skulde gaa frem og tilbage fra
vaar til dunkle høst; tanken om, at dampbaaden ogsaa skulde
kunne gaa om vinteren, var ikke kommet op endnu.

Folk kunde vistnok skatte dampskibet som befordringsmiddel,
men man benyttede sig i de første aar ikke meget af det, og
naar saa skede, var det tildels med uro og ængstelse, idet man
ikke havde fuld tillid til et fartøi, som gik mod vind og strøm.

I en henseende var dampfarten, da den havde været i gang
et par aar, ikke populær hos de i fiskerierne interesserede
personer. Det hed nemlig, at det mindre udbytte af lofotfisket
skyldtes dampskibet, idet hjulene skræmte fisken, og at denne paa
grund af den udkastede sod og aske skulde sky bankerne. Denne
uvilje mod dampskibet var, under daarligt fiske, i stadigt stigende,
og resulterede i forestillinger om at bevirke farten standset i den
tid, lofotfisket foregik, hvad der ogsaa skede i Lofoten.

Fartoiets, Prinds Gustavs, rute var ordnet saaledes: Om
foraaret, 15de marts, begyndte farten, og vedligeholdtes til
slutningen af september, med afgang fra Trondhjem hver 3dje uge.

Den lange kyststrækning mellem Kristianssand og Trondhjem
laa fremdeles, efterat nordlandsfarten var begyndt, uberørt af
damp, nemlig til 1841, da dampskibet Nordcap blev sat i rute
mellem Kristianssand og Trondhjem.

Dampskibet gik, som berort, i de første 9 aar hver 3dje
uge fra 15de marts til slutning af september; farten blev
efterhaanden udvidet. I 1847- 50 varder 11 ture aarlig, fra 1851 55
gik vekselvis dampskibene Prinds Gustav og Kronprinds Carl 16
ture aarlig. Aaret 1853 var mærkeligt i dampskibshistorien,
for-saavidtsom den tilbagestaaende del af kysten, mellem
Hammerfest og Vadsø, da blev indtaget som slutningsleddet i den store
forbindelseskjæde, idet Gyller blev sat i rute paa denne
strækning. Fra 185H—58 blev farten udvidet fra midt i februar til
oktobers udgang til 29 ture, indtil den fra begyndelsen af 1859
blev udvidet til hver uge det hele aar.

I aaret 1865 overtoges dampskibsfarten paa Nordland og
Finmarken af de bergenske og nordenfjeldske dampskibsselskaber,
og den har senere udviklet sig saaledes, at der 1891 med
dampskibene befordredes post 3 gange ugentlig mellem Trondhjem- Bodø
—Tromsø Hammerfest samt Vardø og Vadsø næsten hele aaret
rundt. Senere underholdtes, ved hjælp af statsbidrag, lokalskibe
paa fjordene i Senjen og Tromsø, saa at de fleste postanstalter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/19-1/0542.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free