- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIX. Tromsø Amt. Første del (1899) /
558

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

558

TROMSO AMT.

de nordligste dele af vort land, lader sig neppe sikkert paavise
med de nu kjendte stenalderfund, hvilket i flere henseender
afviger fra fundene fra den almindelige stenalder. At jernet
allerede 5—6 aarhundreder efter Kr. var i brug, iallefald hos en del
af befolkningen inden amtet, er sikkert nok, ofg skal senere
nærmere paa vi ses.

Stenalderfolkene har været udbredte over hele Tromsø amt,
saavel paa de større og mindre øer som paa kysten af fastlandet,
og ogsaa paa steder i længere afstand fra kysten, saavidt der
kan dømmes efter enkelte fund. Men de stenredskaber, som
forekommer der, er forskjellige fra den almindelige stenalders
redskaber, baade ved materialet, hvoraf de er tilvirkede, og ved
sine eiendommelige former. Istedenfor flint og andre haarde
stenarter har man benyttet skiferen som raa-emne og af den
forarbeidet saavel pile og spydodder som knive, meisler o. 1.
Grunden hertil er vel nærmest den, at flinten ikke forekommer i disse
egne ; og da samfærdselen mellem flinteforende landskaber og det
nordligste Norge har været yderst besværlig, og bytteforbindelser
kun ringe, var man henvist til at hjælpe sig med skifer, der
vistnok var skrøbeligere materiale end flinten, men til gjengjæld
forekom i tilstrækkelig mængde og var let at bearbeide til vaaben
og værktøi af forskjellig art og form.

Disse stenredskaber forekommer hyppig i de nordlige egne
af Norge og Sverige samt i det nordlige Rusland og Finland,
sjeldnere i sydligere landskaber, og antages at tilhore et andet
folkeslag og en anden kultur end den almindelige stenalders
gjenstande. Da de oftest Andes i egnene omkring og nordenfor
polarcirkelen, har man kaldt dem arktiske stensager og det tidsrum,
da de brugtes, den arktiske stenalder. Da flytfinnerne som
nomader færdedes i disse trakter allerede i forhistorisk tid, er det med
føie antaget, at netop denne gruppe stensager, forarbeidet af skifer,
har tilhørt de nuværende finners stamfædre. Man har ikke
sikkerhed for, naar den arktiske stenalder helt afsluttedes; der synes
at være nogen grund til at antage, at skifersager enkeltvis er
brugte langt ned i tiden. Men finnerne har vel allerede tidlig
lært jernets brug af de sydlige naboer, med hvem de var i
berøring, allerede da vore historiske efterretninger begynder; for de
stærke vaaben og redskaber af jern har de skrøbelige skifersager
maattet vige. - Oldsager fra den almindelige stenalder forekommer
yderst sjelden inden amtets grændser. Enkelte kileformede okser
og en pilespids af mørk kvartsit kan muligens henfores til den
almindelige stenalder. Et sikkert fund fra denne tid er en
hul-meisel af flint, funden paa gaarden Berg i Tromsøsundet; den er
det nordligste flinteredskabsfund i Norge og det eneste hidtil
kjendte inden amtet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/19-1/0574.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free