Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORHISTORIE.
stene paa gaardene Utstrand, Øines og Hemmestad. I Trondenes
er de forsvundne, kun en liden staar tilbage paa Vaskinn paa
Grytøen. I Bjarko ved Øvergaard staar en tilbage; men der har
før været flere. I enkelte af de andre herreder forekom de
tidligere, men er nu for det meste borttagne. Paa samtlige gaarde,
hvor bautastene har staaet, er der tæt ved eller nær disse en
eller flere gravhauger. Flere af stenene kaldtes pila», og i
folkesagnene sagdes de at have tilhørt jotaerne, som havde brugt dem
som skydevaaben.
Det andet slags faste fornlevninger inden amtet er
grav-haugerne, der forekommer i stort antal og af forskjellig størrelse.
De fleste af dem er beskadigede, idet man frem igjennem tiderne
har gravet større eller mindre huller i dem i haab om at finde
skatte. Paa gaardenes indmarker er ogsaa mange aldeles
bortryddede, idet jorden er bleven oplagt til ager og eng. Størrelsen
er meget forskjellig; medens nogle har en diameter af 12 meter
og er henved 2.50 m. høie, har andre neppe en fjerdedel af denne
størrelse. Formen er snart rund, snart langagtig; de førstnævnte
er talrigst. I det indre er ofte muret gravkammer, især i de grave,
der hidrører fra ældre jernalder, medens de fra den yngre
jernalder ofte mangler dette. Som oftest er de byggede af sten med
et tykt yderlag af jord. Hvor der har været liden tilgang paa
sten, er jord og grus det fremherskende materiale. Graven inde
i haugen er ofte dannet af flade opretstaaende heller og dækket
af store «overliggere» eller flade stene. Oftest bestaar den af
stene, lagte ovenpaa hinanden med de glattere kanter indad og
ovenpaa dette store dækheller. I gravhaugerne fra yngre
jernalder er derimod ofte intet ordentlig muret kammer, men liget
er bleven dækket af sten og jord, der har faaet skikkelse af en
rund haug, undertiden omgivet af stenkjede ved foden og ofte
af en dyb grøft, der har tjent til at bortlede vandet og hindre
dette fra at komme i berørelse med den hauglagte og at
ødelægge det ham medgivne gravgods. Ofte ligger gravhaugerne
saaledes, at de let falder i øinene og tager sig godt ud paa frastand,
snart paa et nes, snart paa en fjeldknat nær sjøen. Blandt de
gaarde, hvor de største gravfelter forekommer, kan nævnes
Hundstad og Øines samt Strand i Kvæfjord, Erikstad i Kasfjorden,
Trondenes præstegaard, Grytø, Vaskinn og Bessebostad, samtlige
i Trondenes, Vestnes, Østnes, Øvergaard, Helø og Sand i Bjarkø,
Grundfarnes i Berg, Stanglandseidet og Stangnes i Tranø,
Myklebostad i Dyrø, Aandervaag og Engenes i Ibbestad, Øisten og
Grepstad i Hillesø samt paa Vannøen i Karlsø.
Af andre faste fornlevninger forekommer i Norges sydligere
distrikter de saakaldte «bygdeborge», der har tjent som lokalværn
mod fiendevold. Af disse findes, saavidt vides, ingen i amtet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
