Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FOKHISTORIE.
575
sundet i Lofoten. Ogsaa her var sagen afvist, fordi, som Eystein
sagde, sag mod en lendermand kun kunde paakjendes paa
fyl-kesthinget. Nu blev ogsaa sagen afvist paa Trondenes thing, da
Eystein tog sagen paa sig, og sag imellem konger kunde kun
afgjøres paa et lagthing, og det nærmeste lagthing var dengang
Frostathing. Kongerne med sit følge drog atter sydover, og forst
det næste aar blev sagen afgjort.
Kong Eystein byggede den første kirke paa Trondenes, mens
kong Sigurd var paa Jorsalfærd; ved den bekjendte mandjevning
mellem kongerne udtalte Eystein : «Paa Trondenes lod jeg bygge
en kirke og lagde gods til den; ogsaa der vil man mindes, at
Eystein var konge i Norge.»
Den nuværende ærværdige kirke paa Trondenes, der
hidrører fra middelalderen, er noget yngre og formentlig opført i den
første halvdel af det følgende aarhundrede.
Ved Sigurd Jorsalfarers død begyndte borgerkrige, der med
længere eller kortere mellemrum rasede i 110 aar. Magnus,
Sigurd Jorsalfarers søn, der var bleven konge efter faderen, blev
fangen af sin farbroder Harald Gille, blindet og lemlæstet og sat
i kloster paa Nidarholm. Sigurd Slembe tog ham ud af klostret,
og efter flere feider kom Magnus atter op til Bjarkø, men som
en ussel flygtning, og blev der vinteren over hos Vidkunn, som
da maa have været en gammel mand. Sigurd Slembe sænkede
sit skib ned i Øgsfjorden, ost^igt paa Hinnøen, og skjulte sig i
en hule i Gluvrefjorden, ’’maaske Gullesfjord. Det heder, at
Sigurd boede her langt inde i fjorden i en hule med 20 mand,
og videre, at Sigurd lod finnerne gjøre to skuder inde i fjorden,
hvilke var sammenbundne med dyresener uden søm, og vidjer
istedetfor knæer; paa hver farkost var 12 mand. Sigurd var hos
finnerne, da de gjorde skuderne, og finnerne havde godt øl,
hvormed de bevertede Sigurd.
Ifølge den saakaldte utfarebalk i landsloven havde i
middelalderen Haalogaland ligesom Norges øvrige landskaber værnepligt.
Det havde at udruste 13 ledingsskibe, deraf 6 fra det nordlige
distrikt, som tillige «havde vardehold mod øster» o: skulde værge
grændsen mod indfald af de halvvilde kareler, der af og til som
røverhorder streifede ind over grændsen. Enhver høvding havde
desuden et eller flere ledingsskibe, hvormed han mødte frem,
naar leding var opbudt.
I Sverres tid, da Magnus Erlingssøns magt dalede mere og
mere, havde i Bjarkø den 18-aarige Vidkunn Erlingsson, som var
sønnesøn af Vidkunn Jonssøn, taget arv efter sin fader, Erling
i Bjarko. Han var Magnus Erlingssøns mand, og da det
spurgtes, at kong Sverre havde sendt sin lendermand Torgils opover
til Finmarken for der at indkræve skatten, passede Vidkunn ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
