Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
histohik
583
Flere af de brandskattede sees at have været fra Senjen.
Enkelte mistede alt, hvad de eiede, men fik en del tilbage; hos
nogle er det indbo og løsore, hvorpaa der lagdes beslag, hos andre
jægter og fiskevarer. I Tromsø amt og i den nordlige del af
Nordlands amt synes især konfiskationerne at have fundet sted.
Foruden præsterne og erkebiskopens sædesvende synes ogsaa
nordlandsskipperne at have maattet holde for.
Længere ud i aarhundredet førtes den i flere henseender
skjæbnesvangre syvaarskrig. Nordland og Finmarken saavelsom
storre dele af det øvrige Trondhjems stift var netop ikke
dansksindede; dertil var begivenhederne t’ra den første halvdel af
aarhundredet i altfor friskt minde. I)a den svenske høvedsmand
Claude Collart 15(14 erobrede Trondhjem og omliggende distrikter,
reiste to nordmænd, Peder paa Egge og Kristofer Henrikssøn, opover
til Nordland og Finmarken, hvor de i selskab med adelsmanden
Axe! Ggntelsberg paa Torget tingede med befolkningen og overtalte
dem til at give sig under svensk herredomme. Danske mænd, som
fandtes deroppe, blev efter Kristofer Henrikssons raad som fanger
sendte til Trondhjem til den svenske befalingsmand, og i brevet,
som fulgte med dem, siges der om dem: Gjerne vil vi ikke
have juten igjen, som til Eders strenghed blev forskikket. De
to mænds overtalelser formaaede befolkningen heroppe til at
underkaste sig svensk overherredømme uden modstand. Men
allerede samme aar blev Trondhjem tagen tilbage af Erik Munk,
der udrustedes af den bergenske lensherre Erik Rosenkrans. Til
Nordland sendte Erik Munk Bergens lagmand Mads Størssøn med
skibet Aarlianen og to skjærbaade for at tugte de frafaldne
nordlændinger og især tage sig af Axel Gyntelsberg. Der
blev holdt et hyldingsting paa Steigen, hvor der atter blev
aflagt troskabsed til kong Fredrik. Der berettes intet om
indfald af fiender i de nordligste landsdele, ligesom man vel
heller ikke er gaaet strengt tilverks mod de frafaldne
nordlændinger.
Som fra andre kanter af landet hørtes ogsaa her hoilydte
klager fra befolkningen over det tryk, som fogder og andre
betjente øvede. Den norske So , et i det ltide aarhundrede
forfattet skrift om forholdene i Norge, siger, at fogderne er store
tyranner, enten de saa er kongelige eller adelens, kaster had
paa mangen fattig mand. Har han en god gaard, jager de
ham af hans gaard, tager gaver og giver gaarden til en anden.
Fogdernes tjenere forholder sig værre end ravne; naar de
udsendes at kræve landskylden, tyranniserer de og horer. Og den
gamle slotspræst Absalon Pedersen i Bergen siger, at datidens
fogder nordenfjelds i Bergen og i Trondhjems stift har sat dem
høit op og holdet sig ligesom herremænd og klædt sig i floiel,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
