Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TROMSØ BY.
17
søndenfjeldske stæder. Ved min tilbagekomst (nordfra) fandt jeg
tallet forøget med 3 fartøier, skjønt mange af de gamle da var
afseilede.»
Kandidat V. Lund skriver i sin «Reise gjennem
Nordlandene og Vestfinmarken i Sommeren 1841»:
«Tromsø har to hovedgader, der løber parallele og
over-skjæres af parallelløbende tvergader. Gaderne er for det meste
brede og bedre vedligeholdte end sædvanligt i smaabyerne.
Sundet, der ligger i retning fra nordost til sydvest, danner ved
en liden indadbøining mod byen stedets havn, hvor nordlandske
jægter, russiske lodjer, bremere, hamburgere og danske udfolder
deres nationalfarver og søger deres forskjellige handelsinteresser.
At beskrive det liv, der rører sig paa den lille havn, er umuligt
for den blot fortællende reisebeskriver. Det udfordrer Holbergs
lune og Hogarths pensel, fordi karikaturen er en ei ganske
ubetydelig ingrediens i den mangfoldighed af dragter og sprog,
beskjæftigelser og interesser, der her samler sig til et
totalbillede. Tromsø tvende hovedgader løber parallele med sundet,
og overskjæres af regelmæssige tvergader; men regelmæssigheden
er senere tiders værk og har ikke kunnet udslette sporene af en
tidligere regelløs bygningsmaäde. Byens livligste og maaske
ældste gade heder Strandgaden og afsætter sig i en krumning
fra hovedgaden og følger strandbreddens bøininger. Her findes
de fleste kjøbere. Det vrimler her til sine tider af mennesker,
og jeg raader reisende, der ønsker at studere handelslivet i
Tromsø, at ofre et par timer paa synet af det liv, der rører sig
paa de skjønne sommerdage. Her færdes, naar solen skinner
varmt, en støiende, regelløs, mangefarvet folkevrimmel, der
lig-en broget slange vælter sig i lange bugtninger fra pakhuset til
kramboden og fra denne til kjelder eller loft. Heldigvis er
slangen ikke af en frygtelig art, skjønt den er fortærende; Tromsø
kjøbmænd ser den gjerne i sine gader og er meget omhyggelige
med at tilfredsstille dens ganes egne smag. Om det er
menneske-lighedsfølelse eller selvinteresse, der raader i denne omhu,
kommer ikke reisebeskriveren ved. Vist er det, at denne vrimmel
af kjøbere, af lurvede russere og sjøfinner i forslidte renkufter
er byens største klenodie.
Med morgensolen vaagner virksomheden i den lille gade.
Butiksvendene stikker de søvnige ansigter ud af kramboddørene;
stuepigerne sætter sine feiekoste igang og tilkaster hine kokette
øiekast, medens søflnnen endnu sover med sin kone, henstrakt
paa den bare jord langs krambodvæggen, og lader solen beskinne
sine dorske ansigtstræk. Men snart vaagner alle sovende af den
korte slummer. Søflnnen gnider søvnen af øinene, medens hans
kone fremtager af barmen det simple maaltid af bygmelskage og
2 — Tromsø amt. II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
