- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIX. Tromsø Amt. Anden del (1899) /
19

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

TROMSØ BY.

19

Undergrunden. Det faste fjeld i Tromsø by hører til den
afdeling, som Pettersen har kaldt Tromsø glimmerskifergruppe
med kalkstensindleininger, og kalksten eller marmor danner for
en ikke ringe del det faste fjeld i og nær byen, hvor fjeldet
kommer frem i dagen.

Ellers bestaar undergrunden i Tromsø dels af skjællag, dels
af blaaler, dels af sand og dels af sand og sten.

I 1885 blev der lagt en ny vandledning ned til Tromsø by.
Ved udgravningerne i de løse masser aabnedes der et profil.

Forlandet i byen bestaar næsten helt a-f løse bedækninger,
mellem hvilke den faste undergrund kommer frem efter den
saakaldte St. Hanshaug, der temmelig steil stiger op til en høide
af omkring 63 m.

De løse afleininger i Tromsø by er yngste skjællag, saaledes
langs efter Bispegaden samt efter Grønnegade indtil en høide af
11 m. over havfladen. Skjællaget bestaar for største delen af
skjælrester — samtlige tilhørende nu levende molluskarter. Lagets
mægtighed naar 1.6 m. Derunder ligger blaaler med talrige
skjælrester af nulevende molluskarter — hvorimellem
forherskende mya t.runcata.

Lerlaget naar i de lavere liggende niveauer fra stranden
opefter Bispegaden en anselig mægtighed, uden at denne her
nærmere er bestemt. Op efter Grønnegade kiler lerlaget sig ud,
og underleies her af et sandlag.

Underlandet stiger i det hele nogenlunde jevnt op fra
stranden indtil en høide af ca. 19 m. over havfladen. Kanten af
en terrasse ligger i en høide af 22 m.

Ovenfor terrassen optræder øverst et i regelen omkring 1
meter mægtigt sand- og gruslag. Dette er stærkt stenblandet og
ogsaa i høi grad indblandet med større stene og flytblokke, hvoraf
ikke saa faa er at henføre til den røde indlandsgranit. Derunder
ligger lag af finere sand, mere sparsomt indblandet med sten,
eller lerblandet sand, temmelig stærkt indblandet med smaasten.
I dette lerblandede sand er der i én høide af omkring 47 m.
rester af molluskskjæl i ubestemmelige rudimenter.

Leopold von Buch, der var i Tromsø, da byen var ganske
liden og lidet bebygget, skriver:

«Byen staar ikke paa fjeld, og det er intet fortrin. Alle
bygninger er bygget paa ren, hvid muslingskjæl, netop som paa
Lurø og ved Bodø og endelig paa Senjen ved Gibostad. Alle
kjælderne er gravet i de løse, itubrudte skjæl, og dog har man
endnu ikke naaet igjennem laget i nogen af disse kjældere.
Fugtigheden trænger overalt gjennem skallene,’ bortfører
kalkdelene og afsætter stalaktiter og kalkagtige overtræk. Alle fade,
alt træ er snart bedækket ved grønne svampe og ødelagte.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/19-2/0031.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free